Indbydende sommerhus i Østre Sømarken
Hus-ID: 1414Velkommen indenfor
Stuen er lys og godt indrettet med et dejligt opholdsområde. Skulle der komme en kølig aften, er der brændeovn i stuen. Stue og spiseområde er kombineret, og fra spiseområdet er der et godt udsyn til naturen og udgang til terrassen. Køkkenet er åbent, så der er mulighed for at være med i samtalen under forberedelserne til dagens måltider. Det er et hus med en god standard, som er velegnet til familieferien.
Nyd livet udenfor
Grunden er velpasset og uforstyrret med masser af plads til leg og spil. Til de yngste gæster er der sandkasse og gynger. Soldagene kan nydes både på terrassen og på plænen, hvor der kan findes flere gode steder til en opfriskende lur. Den overdækkede terrasse er et godt samlingssted for familien, hvor I kan runde dagen af, mens aftenens måltid simrer på grillen. Bilen kan i parkere ved huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger uforstyrret for enden af en sidevej til Poserekrogen i Østre Sømarken. Der er ikke langt til god og børnevenlig sandstrand. Har I cyklerne med, kan I udforske hele området på de gode cykelveje. En tur langs med stranden mod enten Dueodde eller Boderne er en pragtfuld tur i smukke omgivelser. Ved den lille havn i Østre Sømarken finder I Bakkarøgeriet, hvor I kan købe velsmagende røgvarer til frokosten, eller nyde dem i røgeriets restaurant. Efter frokosten kan det anbefales at gå tilbage til huset via Slusegården og nyde en kop kaffe i deres hyggelige café. Går I en aftentur langs kysten mod Boderne, kommer I til Restaurant Kadeau Bornholm. Her kan I nyde gourmetretter tilberedt med bornholmske råvarer. Sømarken er et godt og fredeligt sommerhusområde og et godt sted at have sin base for ture ud på Solskinsøen. Der er muligheder for indkøb i Pedersker (Pærsker) eller Aakirkeby.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv