Flot renoveret sommerhus med vildmarksbad og stor naturgrund
Hus-ID: 147Følelsen af wellness kan mærkes både inde og ude på Hjelmevej 56 lige syd for Søndervig. Dette flot renoverede sommerhus er nemlig udstyret med alt, lige fra spabad, sauna og brændeovn til et lækkert vildmarksbad på den vestvendte terrasse, og mon ikke I også kommer til at nyde livet på den smukke strand, der ligger knap en kilometer væk.
Indendørs
I 2020 blev det klassiske A-hus totalrenoveret, så alle rum præsenterer sig på lys og luftig vis. Fra en lille fordelingsgang har I adgang til to dejlige soveværelser og et badeværelse, der foruden bruser, vaskemaskine og sauna er blevet opgraderet med et lækkert spabad. Når I ikke slapper af med hjemmespa, kan I hygge jer i opholdsrummet, der består af et moderne køkken i åben forbindelse med stuen. Ligesom i de andre rum skaber de rustikke loftsbjælker en flot kontrast til den ellers lyse indretning, og med en brændeovn i nærheden af sofaafdelingen og et spisebord tæt på det vestvendte vinduesparti er der virkelig lagt op til mange gode stunder inden døre.
Udendørs
Ferielivet kommer også til at udspille sig i de skønneste rammer på den 1400 m2 store naturgrund, så børn, voksne og sågar familiens hund kan se frem til at lege og nyde roen. Syd for sommerhuset ligger en åben terrasse ved indgangsdøren, mens et helt aflukket terrasseområde breder sig mod sydvest. Her har I ikke bare havemøbler og liggestole til rådighed, men også et dejligt vildmarksbad, der kan forlænge udesæsonen og gøre aftenerne under stjernehimlen helt magiske. Ved huset er det for øvrigt muligt at oplade elbilen.
Beliggenhed
På Hjelmevej kan I nyde den skønne og tilbagelænede atmosfære, og samtidig har I nem adgang til alt – uanset om I er i humør til at bade i Vesterhavet, udforske Holmsland Klit eller prøve alle ferieaktiviteterne i Søndervig. Stranden ligger cirka 900 meter væk, og Søndervigs bymidte kan I køre eller cykle til på få minutter, hvis I vil i badeland, spille minigolf eller besøge den årlige sandskulpturfestival. Holmsland Klit er et paradis for jer, der vil vandre, cykle eller fiske i naturskønne omgivelser, og ikke mindst ud mod Ringkøbing Fjord ved Hvide Sande får I rig mulighed for at prøve surfing, SUP og andre vandsportsaktiviteter.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv