Dejligt feriehus i Sømarken
Hus-ID: 1474Indretning
Godt indrettet hus som er indbydende og med god plads til hele familien. Dejlig lys stue med plads hygge og direkte adgang til terrassen. Spiseområdet og køkkenet er forenet på en god og hyggelig måde, så det er muligt at følge med uanset, om du sidder ved spisebordet eller har gang i køkkenet. Huset brændeovn er placeret, så den kan nydes fra køkken, spiseplads eller hyggestuen. Huset har fire gode soveværelser, hvor de tre har dobbeltseng og det sidste har to enkeltsenge. Et ekstra stort plus ved dette feriehus er, at der er to badeværelser samt et gæstetoilet, Det store badeværelse har sauna og spa, som giver mulighed for afslapning efter en dejlig dag ude på øen. Der er gulvvarme i begge badeværelser samt på gæstetoilet. Dagen kan virkelig nydes i dette dejlige hus.
Udendørs
Naturgrunden og omgivelserne kan nydes fra den delvist overdækkede og møblerede træterrasse. Her kan du sidde helt uforstyrret og se på dyrelivet omkring dig. Nyd solen på den åbne terrasse om dagen og træk ind på den overdækkede, når dagen er på retur. Få en god start på dagen og dæk op til et lækkert morgenbord og rund dagen af med en dejlig middag – tilberedt på grillen. Familiens yngste kan hygge sig på den store naturgrund imens du slapper af i liggestolene. Har du bilen med, kan den parkeres ved huset eller i carporten.
Beliggenhed
Boesparken er en lukket vej i et fredfyldt sommerhusområde i Sømarken. Her er ikke langt til god og børnevenlig sandstrand. Har I cyklen med, er der gode cykelveje i dette område, både mod Rønne og Dueodde. En vandretur langs stranden til både Dueodde og Raghammer Odde er en pragtfuld oplevelse i smuk natur. Gå fra stranden op til Slusegården mellem får, lam og heste. Ved havnen i Østre Sømark finder I Bakkarøgeriet, hvor der er mulighed for at købe velsmagende røgvarer til en hyggelig frokost. God ferie.