Indbydende bindingsværkshus kun 150 meter fra badestranden
Hus-ID: 1550Indretning
Huset er bygget i 1991 og indrettet i hyggelig gammel stil. Der er 2 stuer, den ene kombineret med køkken. Pejs og brændeovn. Endvidere 2 badeværelser, 1 med badekar og 1 med bruser, begge med gulvvarme. I entréen er der en trappe op til 1. sal, hvor der er 3 soveværelser. Huset er charmerende og godt beliggende. Havet er blot et stenkast væk og skoven helt tæt på.
Udendørs
Der er en dejlig lukket gårdsplads med havemøbler. Rundt om huset er der flere gode pladser, hvor man kan sidde ned og spise eller bare slappe af. Huset ligger på en 1327 m2 naturgrund, tæt på skov og strand.
Beliggenhed
Østre Sømarken er et sommerhusområde med mange huse og mulighed for oplevelser. I området Østre Sømarken er der et lille fiskerleje, som man kan besøge og måske være heldig at købe frisk fisk direkte fra båden.
I Bakkarøgeriet kan man købe frisk fisk og røgvarer, og i juli – august har de b.la. hver onsdag helstegt pattegris, og fredag er der fiskebuffet og levende musik sommeren igennem.