Skønt sommerhus med udestue, solterrasser og børnevenlig adresse
Hus-ID: 156Kommer I til at tilbringe mest tid nær stuens brændeovn eller i den lyse udestue, når I holder ferie på Birkealle 14 i Lodberg Hede? Det kan også være, at hyggestunderne nærmere vil udspille sig på havens store solterrasse eller på legepladsen, der breder sig lige ved siden af. Mulighederne er mange, når I bor i så skønne og velfungerende omgivelser!
Indendørs
Sommerhuset er et charmerende byggeri på 92 m2, og dertil to annekser, hvoraf det ene kan bruges til overnatning, og det andet er privat. Huset rummer seks voksne og to børn inden døre, og to hunde er også velkomne, hvis familiens firebenede venner skal med på ferie. I selve sommerhuset har I tre gode soveværelser og et badeværelse med sauna at gøre godt med, og endelig er der opholdsafdelingen, der består af stue og køkken i åben forbindelse – og herfra har I adgang til en stor og velisoleret udestue. Farvetonerne er lyse overalt i huset, og med loft til kip, ovenlysvinduer, brændeovn og komfortabelt møblement er der lagt op til nogle utroligt skønne dage.
Udendørs
Udestuen fungerer som en god mellemstation, når I vil nyde solen på kølige årstider, og på en sommeraften kan det også være den helt rette opholdsplads. I godt vejr er det derimod husets store terrassemiljø, der er det foretrukne valg – hvis ikke I flytter driverlivet over på den anden lækre træterrasse, der ligger mellem de to annekser. Havegrunden byder på en stor græsplæne og blandet bevoksning, og med bålsted, hvor der mulighed for at grille skumfiduser til børnene og I har masser af plads at hygge jer på. Til lystfiskerne er der et udendørs fiskerensebord, og i garagen står der en 100 liters fryser til dage med en heldig fangst.
Beliggenhed
Sommerhuset har en dejligt rolig adresse på den lukkede Birkealle. Lige vest for grunden finder I en stor legeplads: Her er der sjove legeredskaber, petanquebane og fodboldmål mellem træerne, så I kan nemt få timevis til at gå. Fra Lodberg Hede kan det også anbefales at tage ud mod kysten, hvor I kan bade i Vesterhavet eller boltre jer på stranden – hvis ikke I sætter kursen mod den nærmeste fiskesø eller den lokale golfbane. Søndervig har et stort udvalg af familievenlige ferieaktiviteter samt gode indkøbsmuligheder og spisesteder.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.