Lyst og indbydende sommerhus på lukket vej i Vejlby Klit
Hus-ID: 157Er du på udkig efter et sommerhus med en lys indretning og en hyggelig atmosfære? Så skal du endelig se nærmere på dette fine eksemplar, der ligger på en lukket vej bare 450 meter fra Vejlby Klit Strand.
Velkommen indenfor
Efter den seneste renovering er sommerhusets indre blev frisket op, så rummene fremstår ekstra pæne og indbydende. En dejlig brændeovn står i stuen ved en dejlig hyggekrog, hvor du kan slænge dig med en bog eller en film på fjernsynet. Der er endnu en sofa i stuen, så hvis I er flere, der vil have en middagslur efter frokosten, kan det fint lade sig gøre – og når det er tid til at samles om endnu et lækkert måltid, kan I bære maden fra det åbne køkken og lige hen til det veldækkede spisebord. Soveværelserne sørger for, at du og dine kære kan få en god nats søvn, og hvis du en dag trænger til ekstra varme og afslapning, kan du benytte dig af saunaen, der ligger som del af husets badeværelse.
Nyd livet udenfor
Ro og afslapning kan du også finde ude i det fri på sommerhusets dejlige terrassemiljø– her er det bare solstrålerne, der varmer kroppen og får dig i den helt rette feriestemning. Der er både overdækkede og åbne opholdspladser at vælge imellem, så du kan flytte rundt efter behovet. Du kan selvfølgelig også smutte ud på græsplænen for at slænge dig der eller for at spille bold og lege fangeleg med de yngste familiemedlemmer. Børnene har også et gyngestativ at hygge sig med, og hvis det ikke er nok, ligger der en legeplads med boldbane meget tæt på sommerhuset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vejlby Klits nærmeste legeplads ligger stort set for enden af den lukkede vej, og små stier gør det nemt at fortsætte videre rundt i kystbyen. Du har også en kort og fredfyldt gåtur hen til det lokale supermarked – og lige ved siden af ligger en hyggelig restaurant, der arrangerer grillaftner med livemusik i sommermånederne. Er du mere i humør til at lytte til bølgebrus, kan du spadsere til Vejlby Klits smukke sandstrand på få minutter. Uanset vejret og vindretningen viser Vesterhavet sig altid fra sin smukke side, og så er det helt op til dig, om du vil have en havfrisk dukkert eller beundre udsigten inde fra land.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv