Fan­ta­stisk be­lig­gen­de sommerhus til 4 gæster ved Maarup Havn og ba­de­strand på Samsø

Hus-ID: 20123
Maarup Havn 7 A, Nord Samsø
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Det er en fornøjelse at kunne byde dig indenfor i dette dejlige sommerhus ved Maarup Havn på det nordlige Samsø. Samsøs bedste ba­de­strand er kun 60 meter fra huset, og du kan nyde livet på havnen fra terrassen.

Velkommen indenfor
”Fi­ske­hyt­ten” ligger på havnen i Maarup, hvor der engang lå et pakhus. Alt er dog helt nybygget fra 2015, og i dag er huset kun fyldt med masser af som­mer­hus­hyg­ge og gode fa­ci­li­te­ter til ferien på Samsø.

Man træder ind i en lille entré og trap­pe­op­gan­gen til husets to etager. På 1. salen er køkken og stue, der er husets sam­lings­rum. Her kan I tilberede feriens måltider i køkkenet, der har en god størrelse og alle fa­ci­li­te­ter, I kan få brug for. I kan nyde måltiderne ved spi­se­bor­det eller tage mor­genkaf­fen med udenfor på terrassen, der har den dejligste udsigt over Maarup havn. Er vejret ikke til at sætte sig udenfor, kan I også nyde udsigten inde fra stuen, hvor en stor terrassedør med vinduer giver et dejligt kig ud på havnen og Sælvig bugten i bag­grun­den. Terrassedørene kan endda åbnes helt op, så terrassen bliver en forlængelse af stuen. I det hyggelige sofahjørne kan du sætte dig og nyde udsigten til havet, I kan spille et spil eller tænde for TV´et.
Stuen / køkke­nal­rum­met er i gennemført lyst træ, og de maritime detaljer i in­dret­nin­gen giver en hyggelig atmosfære, så du mærker, at huset er tæt på havnen og havet. Her kan I med garanti få mange hyggelige timer sammen.

I stu­e­e­ta­gen er husets to soveværelser og badeværelset. De lyse trævægge og lofter går igen, så stilen er gennemført i hele huset. Det ene soveværelse har en kom­forta­bel dob­belt­seng, et skri­ve­bord og op­be­va­rings­plads. Soveværelset har udsigt til havnen men du finder samtidig helt ro, og kan uden tvivl få en god nats søvn.
Det andet soveværelse har to en­kelt­mands­sen­ge, der kan skubbes sammen til en dob­belt­seng, som det passer jer bedst. Her er også op­be­va­rings­plads og et vindue ud mod den lille gård. Ved siden af soveværelserne er det lyse badeværelse, hvor du også finder vaskesøjle med va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler.

”Fi­ske­hyt­ten” er ideel til dig, der ønsker en helt særlig be­lig­gen­hed ved en af Samsøs hyggelige havne og Nordøens smukke natur. Samtidig får du her et sommerhus, der er gennemført i en hyggelig fe­ri­e­hus­stil.

Nyd livet udenfor
Husets ydre er bygget med in­spira­tion fra de gamle, sorte klink­byg­ge­de fi­sker­hu­se. ”Fi­ske­hyt­tens” udea­re­a­ler er begrænsede, så parker bilen på den of­fent­li­ge par­ke­rings­plads lige inden, du kører ind til Maarup havn. Til gengæld er det let at komme til huset, fra grusvejen bag huset hvor indgangsdøren er i en lille baggård.
Maarup Havn er en hyggelig havneby, hvor der om sommeren er lystbåde inde i havnen og liv omkring re­stau­ran­ten, der ligger overfor som­mer­hu­set. Det er samtidig en rolig havn, så det er helt ideelt at sætte sig på terrassen og nyde solen og pa­nora­maud­sig­ten over havnen og havet.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra Maarup Havn er der ikke langt til store na­tu­ro­p­le­vel­ser. Bag som­mer­hu­set går en sti direkte op til det smukke bakkede landskab og her er en fan­ta­stisk udsigt og en dejlig van­dre­ru­te igennem natur og marker. Du kan også gå smukke ture langs med stranden. Vil du hoppe i bølgen blå, er der en dejlig ba­de­strand kun 60 meter fra huset. Her er godt at bade, men det bliver hurtigt dybt. Blot 1,5 kilometer fra som­mer­hu­set er Mårup, hvor du bl.a. kan gøre dine dag­lig­va­re­indkøb og leje en cykel.

Hvis I gerne vil ud med fiskesnøren, er der gode fi­ske­mu­lig­he­der både øst og vest for som­mer­hu­set.

På hele Samsøs nordø er der smukke steder at besøge. Du må ikke snyde dig selv for en tur op på Bal­leb­jerg, der er Samsøs højeste punkt eller Issehoved, hvor Kattegat mødes på Samsøs nord­lig­ste spids.
Nordby er også altid værd at besøge. Denne vel­be­va­re­de landsby har fine lands­byhu­se, et gadekær og et ikonisk klokketårn. I Nordby kan du også få en god frokost eller en is.

Kører du sydpå finder du flere landsbyer, der byder på lokale butikker og cafeer, så her er altid noget at opdage. Langør er endnu en hyggelig havneby på Samsø med en særlig placering. Her kan du om sommeren nyde en frokost, men det smukke landskab ved Stavns Fjord er altid en oplevelse.

I Tra­neb­jerg og Ballen finder du flere indkøbs­mu­lig­he­der og re­stau­ran­ter, så uanset om du er til kulturliv eller na­tu­ro­p­le­vel­ser, har Samsø lidt af det hele.



Andre faciliteter

4 voksne
1 stk husdyr
91 m² hus
91 m² grund
Bygget i 2015
2 stk etager i lejemålet
Havudsigt
Panorama

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Soverum : 2
Stue

Afstande

20 m til re­stau­rant
14,5 km til golfbane
50 m til havet

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Samsø

Feriepartner Samsø

Ø ferie er noget helt specielt. Så snart I sidder på færgen mod Samsø starter ferien – så snart i træder af færgen foregår alt i en lavere tempo. Skuldrene sænkes og feriestemningen på Kattegats perle, Samsø, indfinder sig. Her er små lokale byer med vejboder med lokale grøntsager, her er skønne cafeer og de smukkeste strande og udsigtspunkter. Vi kender hver en krog af Samsø, vi kender nabohuset og vi kender købmanden. Vi står klar til at fortælle om de små skjulte perler på Samsø, som I ikke kan læse om nogen steder. Velkommen til Samsø.

Feriepartner Samsø

Lignende sommerhuse