Sommerhus på Samsø i 1. række til stranden med en dejlig have og plads til 6 gæster
Hus-ID: 20133Velkommen i dette sommerhus, der er lyst, rummeligt og hyggeligt. Huset byder også på et udekøkkenet på terrassen og en shelter i haven, så omgivelserne kun 100 meter fra stranden kan nydes i fulde drag.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er i en gennemført lys og indbydende stil med lyse trævægge i hele huset. Med det samme mærker du, at skuldrene sænker sig, og I kan nyde ferien i dette dejlige sommerhus ved en af Samsøs bedste badestrande. Køkkenet og stuen er i forlængelse af hinanden, så her kan I tilberede jeres måltider eller slappe af i sofaen og stadig tilbringe tid sammen.
I køkkenet er der vinduer ud mod de grønne omgivelser og med kig til kysten. Her er også en havedør ud til terrassen, så når vejret tillader det, kan I let tage måltiderne med udenfor. Det åbne køkken gør, at du kan lave mad og samtidig være med i samtalerne ved spisebordet. Her er god plads til, at I alle kan sidde sammen og spise eller planlægge dagens oplevelser på Samsø.
I forlængelse af spisebordspladsen er stuen og sofa, hvor I kan slappe helt af med et spil eller tænde for TV´et. Du kan også tænde op i brændeovnen, der er centralt placeret i husets samlingsrum.
I sofahjørnet er der store vinduer, som giver masser af lys og kig ud på de grønne omgivelser. Fra stuen/alrummet er der endnu en havedør, så det er muligt at gå direkte ud på endnu en dejlig terrasse.
Sommerhuset har tre soveværelser, der passer perfekt til 4 voksne og 2 børn. Det ene soveværelse har en god dobbeltseng samt en havedør der fører ud på terrassen. Det andet soveværelse har to enkeltmandssenge, og det tredje værelse har en køjeseng. I alle værelser er der gode vinduer ud mod haven og skabsplads. Husets badeværelse er som resten af huset lyst og har en god størrelse, så alle faciliteter er på plads til, når I skal på ferie i dette sommerhus helt tæt på naturen og stranden.
Nyd livet udenfor
Huset er omkranset af en dejlig have med buske og træer, så I kan være her helt ugeneret. I haven er der god plads til leg i græsset samt flere bær- og frugttræer. I haven er også en fin shelter og en bålplads, så du kan nyde udelivet ved at overnatte i det fri, eller I kan samle jer omkring bålet.
Huset er i første række til stranden, men trukket lidt tilbage bag træer og buske. En lille sti fører direkte ned til stranden, så du kan hurtigt gå ned og tage en dukkert eller gå gode ture langs kysten.
Omkring huset er en træterrasse, hvor der er udgang til både fra køkkenet, stuen og et soveværelse.
Ved køkkenet er der en dejlig østvendt terrasse, hvor I ovenikøbet kan tilberede måltiderne udenfor med en fantastisk udsigt ned til vandet. På modsatte side af sommerhuset er endnu en terrasse, hvor I kan sidde og nyde de gode dage og aftener i det fri.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i Maarup Østerstrand, der er et roligt sommerhusområde på det nordlige Samsø.
Blot 100 meter fra sommerhuset er en dejlig badestrand med sand og helt klart vand. Mårup by er kun omkring 2 kilometer fra sommerhuset, og her finder I både indkøbsmuligheder, cykeludlejning og cafeer. Mårup havn er en hyggelig lille havn med restaurant og liv om sommeren, men året rundt er der smukke vandreture at opleve ved Mårup Havn.
I Nordby bakker er der også mange muligheder for vandreture i det flotte istidslandskab. Issehoved er Samsøs nordligste punkt, og det er altid et besøg værd. Nordby er en charmerende landsby blot 2,5 kilometer fra sommerhuset. Her kan I blandt andet se det ikoniske klokketårn eller spise en is ved gadekæret.
Det er også ideelt at cykle rundt på Samsø og besøge de hyggelige landsbyer. På Samsøs sydø kan I besøge Ballen, som er en af Samsøs mest populære havnebyer. Om sommeren er der et bredt udvalg af restauranter og aktiviteter. Den største by på Samsø er Tranebjerg, og her er flere indkøbsmuligheder, hyggelige specialbutikker, cafeer og Samsø museum.
Samsø byder på et bredt udvalg af naturoplevelser, fra Issehoved i nord til Brattingsborg skov i syd. Derudover er de charmerende landsbyer og gode lokale råvarer med til at skabe en dejlig og oplevelsesrig sommerhusferie for jer alle.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv