Charmerende sommerhus på naturgrund tæt på flot badestrand ved Mårup Østerstrand
Hus-ID: 20399Dette sommerhus tæt på Mårup Østerstrand oser af charme og klassisk sommerhushygge. Den dejlige sandstrand er blot 300 meter fra huset og naturen føles helt tæt på i den aflukkede have.
Huset er allergivenligt, så her anvendes ikke parfumerede sæber eller skyllemiddel, og husdyr er ikke tilladt.
Indendørs
Sommerhuset fremstår, som det oprindeligt blev bygget i 1960´erne, men med nye tilbygninger, så der er fin plads op til 5 gæster. Trods en gennemgribende modernisering har huset bevaret den hygge og atmosfære, der kendetegner et rigtigt sommerhus. Huset er ikke stort, men det er velindrettet med alle de nødvendige faciliteter, der gør sommerhusferien god og komfortabel. Sommerhuset er velegnet til både børnefamilien og par, der vil nyde sommerferien i rolige omgivelser kun 300 meter fra en flot sandstrand.
Som det første træder man fra en veranda ind i stuen, den er lys og indbydende med store vinduer, sofa og lænestole. Fra stuen kan man kigge ud i haven, hygge sig sammen med et spil eller tænde for Tv’et, hvor det er muligt at se eget indhold via Chromecast. Der er også Wi-Fi i huset.
Fra dagligstuen går man ud i køkkenet, det er ret smalt, men hyggeligt og funktionelt indrettet. I forlængelse af køkkenet er en dejlig spisekrog ved vinduet, hvorfra der er udsyn til den grønne have. Fra køkkenet er der et par trin ned til et funktionelt bryggers med god opbevaringsplads. Her er der mere plads til at tilberede feriens måltider, og desuden er køleskab og ovnen her. Fra bryggerset er der adgang til husets badeværelse, det er nybygget, indbydende og rummeligt. I badeværelset er der lyse fliser, gulvvarme, en stor bruseniche og vaskemaskine samt tørretumbler. Fra bryggerset er der også udgang til haven samt udebruseren.
I sommerhusets værelsesafdeling, der er i forlængelse af køkkenet og en lille mellemgang, finder man to gode og hyggeligt indrettede soveværelser. Det ene soveværelse har to enkeltmandssenge, mens det andet værelse har en dobbeltseng og en enkeltmandsseng. Her er altså i alt 5 sovepladser med komfortable senge. Imellem soveværelserne er et mindre toilet, der er lyst og nyistandsat.
Huset opvarmes af en varmepumpe samt el radiatorer, så selv på koldere dage, er huset skønt at opholde sig i.
I sommerhuset tilstræbes det, at der ikke anvendes sæber eller skyllemiddel med parfume. Derfor er parfumefri produkter til rådighed i huset. Ligeledes er husdyr ikke tilladt, hvilket også bidrager til et allergivenligt miljø.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund med spændende træer og buske. I den aflukkede have er der mulighed for ophold i både sol og skygge. På græsplænen er der plads til leg, hvis man da ikke vil kigge på en myretue eller slappe af med en god bog.
Foran huset er en overdækket veranda og en flisebelagt terrasse, hvor det er perfekt at nyde feriens måltider og udendørslivet.
På sommerhusets østside er en udendørs bruser, der gør det muligt at mærke naturen helt tæt på. Bruseren er afskærmet, men man har følelsen af at tage bad i naturen, da der er udsyn til træer og himmelen.
Ved huset er der gode parkeringsmuligheder og det er muligt at oplade en elbil.
Beliggenhed
Mårup Østerstrand er et dejligt, roligt sommerhusområde med grusveje og træer. Blot 300 meter fra huset er en dejlig sandstrand, hvor man kan bade, nyde gode gåture og afslapning.
Der er kun 1.5 kilometer til Mårup, hvor der er en Daglig Brugs og flere cafeer og butikker heriblandt cykeludlejning. Derudover er Mårup havn med fiskerestaurant og sejlerstue et besøg værd, herfra er flotte vandreruter. Den oprindelige velbevarede landsby Nordby, er også få kilometer fra sommerhuset og her er byens gadekær og ikoniske klokketårn oplagt at besøge. I Nordby er også flere restauranter og muligheder for at købe lokale varer eller en god is.
Det nordligste punkt på Samsø, Issehoved er smukt året rundt og der er flere gode vandrestier, som fører igennem det istidsskabte bakkede landskab.
Længere sydpå er den hyggelige havneby Langør, hvor det om sommeren er muligt at besøge en fiskerestaurant og gå ture ved Stauns fjord eller besøge Samsø Naturskole, der om sommeren laver flere aktiviteter for børn og voksne. Fra badestranden via den gamle redningssti langs Nordbybugten går man mod syd og når Langør på godt 1½ time og passerer undervejs Nordby hede.
I Samsøs største by Tranebjerg, 15 kilometer fra huset, er der gode indkøbsmuligheder og restauranter, på hele Sydøen er det let at komme rundt til de små landsbyer. De fleste landsbyer har et gadekær, små butikker, cafeer eller landevejsboder, så man kan let mærke øens liv på en cykeltur rundt på øen. Om sommeren er især Ballen en livlig havneby med mange restauranter og butikker.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv