Stor og velindrettet feriebolig med fjordudsigt og dejlig have
Hus-ID: 204Agger er et skønt sted at holde ferie – ikke mindst, hvis det foregår i dette sommerhus, der ligger med udsigt over Krig Vig og suppleres af en afskærmet have.
Indretning
Inden døre kan I brede jer på tre niveauer, for husets stueetage suppleres både af en kælder og en førstesal. Kælderen er mest indrettet til praktiske formål, for her finder I et badeværelse og et bryggers med vaskemaskine, men der er dog også bordfodbold, hvis I trænger til at dyste om at blive feriens champion. Ellers kan hyggestunderne foregå på de to andre etager, der begge byder på dejlige opholdsrum med udsigt over fjorden. Førstesalens stue er for øvrigt udstyret med brændeovn, og i stueplan kan I slappe af i sofaafdelingen foran fladskærmen, der har tilsluttet Chromecast. Køkkenet og et ekstra badeværelse ligger også i stueplan, og endelig byder huset på tre soveværelser, der i alt giver plads til seks personer.
Udendørs
Fra stueplan har I direkte adgang til to terrasser: Den ene er en østvendt morgenterrasse, og den anden vender mod syd, så her er både solforholdene og fjordudsigten fortrinlige. Begge terrasser har trappe ned til haven, der ligger dejligt afskærmet og ugeneret takket være den tætte randbeplantning.
Beliggenhed
I behøver bestemt ikke nøjes med at kigge på fjorden, for sommerhuset ligger blot 75 meter fra vandkanten. Krik Vig er et populært sted at windsurfe og kitesurfe, især for begyndere og let øvede surfere, der kan glæde sig over Limfjordens gode bølger og vindforhold. Der er også rig mulighed for at fiske i fjorden – og hvis I vil prøve flere fiskespots af, er der kort afstand til både Vesterhavet, Flade Sø og flere put and take-søer. Får I lyst til en badetur, er der ligeledes flere muligheder, inklusiv Agger Strand, som I kan køre til på få minutter. Når I holder ferie på disse kanter, er det naturligvis oplagt at udforske Nationalpark Thy, som breder sig rundt om Agger by. Hvis ikke hele ferien skal foregå på aktiv vis ude i naturen, ligger sommerhuset lige ved Pakhuset Krik, hvor I kan opleve spændende udstillinger i flotte omgivelser.