Hus i den velbevarede landsby Nordby i nærheden af attraktiv strand
Hus-ID: 20601Bag huset findes stenterrasse og her er kun ca. 1000 meter til attraktiv badestrand
Indendørs
Opholdsstue med godt lys fra vest; fra stor spisestue med brændeovn er der glasdør til terrassen. Der er pænt trægulv både i stuerne og det velindrettede køkken. Lille mellemgang med vaskemaskine. På 1. sal kvistværelse med dobbeltseng samt stort værelse med dobbeltseng og sovesofa. Bad i begge plan, begge steder med brus. Elvarme, primært i form af varmepumpe (luft-til-luft) i stuen.
Udendørs
Hyggelig have, der er lukket af med hæk mod naboer og stakit mod vejen; fine muligheder for at finde sol og læ – og plads til børnenes leg.
Beliggenhed
Det er en oplevelse i sig selv at vandre rundt i Nordbys små, krogede gader omkring gadekæret. Her er flere caféer og Samsøs eneste bryghus lige inden for rækkevidde, eller man kan købe ind til aftensmaden fra boderne langs vejen med friske grøntsager. Den nordlige del af Samsø byder også på fredet natur i Nordby Bakker og Issehoved, lystbådehavnen Maarup Havn, skov og hede. Der er bus sydpå til resten af Samsøs herligheder.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv