Fantastisk beliggende sommerhus i første række med anneks og direkte adgang til stranden på Samsø
Hus-ID: 20612
Fantastisk beliggende sommerhus med garanti for smukke solnedgange og plads til 8 personer
Sommerhuset er dejligt lyst og indbydende i to plan med to badeværelser og plads til hele familien eller alle vennerne. Den smukke udsigt til Samsøs vestkyst, gør dette hus og beliggenheden helt særligt.
Indendørs
Det dejligt åbne og alligevel delte køkken/alrum, er det første rum, man træder ind i. Dette fungerer altså også som en lille entre med plads til jakker og sko. En skillevæg mellem køkken og spisestuen gør det muligt at tilberede og holde røgen i køkkenet, men samtidig er der direkte adgang til spisebord og stuen.
Køkkenet er dejligt lyst og velholdt med hvide skabselementer. Her er alt, man har brug for på sommerhusferien bl.a. opvaskemaskine, køleskab med frys samt ovn og kogeplader. Her er god bordplads og opbevaringsplads og godt lysindfald fra vinduet mod øst.
Ved spisebordspladsen er der også store, dejlige vinduer hvorfra der er udsigt til vandet. I denne lyse og indbydende spisestue kan alle samles og nyde dagens måltider. Her er også en 3-personers sofa og lænestol, så alle kan være samlet her, om man spiller et spil ved bordet eller hviler sig i sofaen. Fra en glashavedør er der udgang til en dejlig sydvendt terrasse, der er perfekt til at tage måltiderne eller morgenkaffen med ud på. I forlængelse af denne terrasse er også en overdækket terrasse, der vender mod vest og vandet.
Fra Køkkenalrummet er en lille fordelingsgang, hvor der er adgang til to soveværelser og badeværelset. Det ene værelse har en komfortabel dobbeltseng, skabsplads og sengelamper, mens det andet soveværelse har en enkeltseng og et skrivebord. Badeværelset i stueetagen er lyst med hvide klinker, og udover en brusekabine er her også en vaskemaskine.
På 1. sal er der endnu et dejligt opholdsrum med en komfortabel sofa, der indbyder til hygge og afslapning. Det er perfekt at sidde her og nyde udsigten fra de store vinduer ud mod havet. Vil man have afveksling fra den flotte udsigt, kan man tænde for TV´et, der har parabol med bl.a. danske, tyske og svenske tv-kanaler. Derudover er der WiFi i huset til fri afbenyttelse. Fra stuen er der udgang til en balkon, der giver den bedste udsigt over den åbne grund og Samsøs vestkyst, der er kun 150 meter fra huset. Her er der garanti for smukke solnedgange og mindeværdige øjeblikke.
Ved siden af stuen er der endnu et soveværelse med en dobbeltseng og store vinduer samt udgang til balkonen. Soveværelset er i direkte forbindelse med det andet toilet med brusekabine og lyse klinker.
Foran stuehuset er et anneks med sovepladser til 3 personer. Annekset er forbundet med stuehuset via en sti med fliser, og det ligger i 1. række til havet. Her er en god dobbeltseng samt en enkeltmandsseng og opbevaringsplads. Annekset har store vinduer, hvor man kan nyde udsigten helt i ro og fred - Man kan dog også tænde for det væghængte TV.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en stor, åben grund med græsplæne, der gør det muligt at nyde udsigten i fulde drag. Der er gode parkeringsmuligheder, og rundt om huset er der stakit og buske. De store terrasser er perfekte til at nyde sine måltider eller et glas vin på. Man kan dog også lægge sig til rette i liggestolene, når vejret tillader det. Terrassen mod syd er afskærmet af en halvmur, som både giver læ, og gør det uforstyrret at opholde sig her. Mod vandet er der endnu en stor overdækket terrasse, hvor mange aftener kan bruges på at nyde udsigten og den smukke solnedgang.
Foran annekset er en stor terrasse, der er fint indhegnet af stakit, hvilket skaber et hyggeligt miljø på den åbne grund. Mellem grunden og havet er en lille grusvej og et fælles areal, hvor det er muligt at spille fodbold.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et roligt sommerhusområde ved Sælvig. Sælvig havn er en livsnerve for Samsø, da her er færgefart til Jylland både Hou og Aarhus. Sommerhuset ligger på en rolig vej, og udover færgerne i horisonten, forstyrres man ikke af trafikken. I Sælvig findes restaurant Perlen, der har åbent det meste af året, og derudover er sandstranden blot 100 meter fra huset muligt at bade og gå gode gåture.
5 kilometer fra sommerhuset er Tranebjerg, der er Samsøs største by, og her findes et bredt udvalg af special- og dagligvarebutikker. Rundt omkring på hele sydsamsø er der mange hyggelige landsbyer, der alle er et besøg værd. De ligger få kilometer fra hinanden, så det er let at cykle rundt og besøge de små cafeer, butikker og gallerier.
På Samsøs sydkyst ligger Brattingsborg gods og den tilhørende smukke skov. Her er også Vesborg Fyr, der kan besøges i sommerhalvåret, og oppe fra fyret er der udsigt til Fyn, Jylland og Sjælland. På nordsamsø er den hyggelige by Nordby, med det ikoniske klokketårn og gode muligheder for en is eller god frokost. Man må også tage sig god tid til at besøge Nordby Bakker og Issehoved, hvor det altid er en stor oplevelse at gå en tur.