Lyst og indbydende sommerhus med fjordudsigt
Hus-ID: 260Dette fine sommerhus er placeret på en skøn naturgrund midt mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, og fra husets altaner er der udsigt til fjorden. Med en sydvendt terrasse kan sommerens solrige dage nydes til fulde, og I har kun en kort gåtur til Klegod Strand.
Indendørs
Sommerhuset er et klassisk A-hus, hvor tagets stejle hældning giver skråvægge på begge etager, hvilket skaber en særdeles hyggelig atmosfære. Dette opleves især i opholdsafdelingen i stueetagen, hvor køkkenet og stuen glider i ét. De skrå vægge og synlige bjælker i loftet bidrager til den dejlige atmosfære, og store vinduespartier bader rummet i naturligt lys og giver en smuk udsigt til de naturskønne omgivelser. Køkkenet er veludrustet og byder på en opvaskemaskine, der gør ferielivet lidt nemmere, og stuen er indrettet med et spisebord og et sofaarrangement med fladskærms-tv. Etagen byder også på et flot renoveret badeværelse med bruseniche samt et soveværelse. På førstesalen findes yderligere et soveværelse samt en repos/hyggestue med ekstra sengepladser og tv. I huset er der både en hurtig wi-fi-forbindelse og musikanlæg, og de to tv’er har begge parabol og Chromecast – og derudover har tv’et på førstesalen BlueRay.
Udendørs
Fra soveværelset på førstesalen er der direkte adgang til en nordvendt altan, mens der fra reposen er adgang til en overdækket altan i gavlen, og begge steder har I en skøn udsigt over landskabet og fjorden. Fra stuen har I direkte adgang til en sydvendt terrasse, hvor I kan servere måltiderne i solen og nyde den naturskønne udsigt. Desuden er her en lille, overdækket terrasse på husets nordside. Naturgrunden byder på et gyngestativ og giver jer en dejlig ramme om leg og afslapning. Som del af de seneste forbedringer i huset er indkørslen blevet udvidet, så der er ekstra god plads til parkering.
Beliggenhed
Huset ligger en kort gåtur fra Vesterhavet, og I kan nemt spadsere til stranden. Mod øst findes fjorden, der byder på gode forhold for kite- og windsurfing. Med 350 meter til nærmeste fiskesø kan I let smide snøren ud, og der er også mulighed for at fiske ved slusen og havnen i Hvide Sande. Tager I cykler med, kan I tage på udflugter gennem det bølgende klitlandskab og endda køre over fjorden via Bagges Dæmning. Desuden har I nem adgang til Søndervig, der byder på golfbane og tropisk badeland.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv