Sauna og udendørs spabad, et aktivitetsrum med poolbord, en lækker udestue og et solrigt terrassemiljø. Det er blot en håndfuld af skønne detaljer, der forherliger ferieoplevelsen i dette moderne sommerhus i Vejlby Klit.
Hus-ID: 260Nybygget aktivitetshus i Vejlby Klit til 10 personer
Indretning
Det 151 m2 store sommerhus præsenterer sig på enkel og stilren vis med sort træfacade, der brydes af store vinduespartier. Der blev lagt sidste hånd på værket i 2022, så husets indre står også helt skarpt. Det er med andre ord tjekkede rammer, I kan nyde ferielivet i: De højloftede rum har en lys atmosfære, og indretningen byder på alt, hvad ti feriegæster skal bruge for at have det godt og komfortabelt. Tre af fem soveværelser er indrettet med dobbeltseng og de to sidste med hver især to enkeltsenge. Sommerhusets to badeværelser er praktisk fordelt i hver sin ende af huset, og det største er udstyret med en sauna – og så har det for øvrigt også dør til terrassen, så I har nem adgang til den udendørs bruser og udespaen. Når der ikke er wellness på programmet, kan I hygge jer i opholdsrummet, der er indrettet med et flot køkken, sofaafdeling og et spisebord, som hele selskabet kan samles om. I det tilstødende aktivitetsrum kan I spille pool, og der er også mulighed for at sætte sig ud i den lækre udestue.
Gæster i dette skønne sommerhus har GRATIS adgang til svømmehal og aktiviteter i WÆRKET i Thyborøn.
Udendørs
Udestuen fungerer som den perfekte overgang mellem ude og inde, for I kan lukke glaspartierne helt op eller i alt efter vejret. I alt er der 120 m2 terrasse at brede sig på, så der er nærmest garanti for at finde en helt perfekt opholdsplads – og driverlivet bliver bestemt ikke ringere af, at der er en udendørs bruser og et spabad på terrassen. De yngste feriegæster er der også tænkt på, for der er både sandkasse, trampolin og gynger på den 1687 m2 store grund.
Beliggenhed
Hvis I ellers kan løsrive jer fra jeres egen ferieoase, er det naturskønne lokalområde bestemt værd at tage på udflugt i. Vejlby Klits smukke sandstrand ligger bare 650 meter væk, så I får rig mulighed for at bade i Vesterhavet og spille strandspil i vandkanten. En put and take-sø og en minigolfbane ligger desuden i kort gåafstand fra huset, og der er heller ikke langt til den lokale, sæsonåbne købmand, flere legepladser og en restaurant. Fra Victoria Street Station kan I tage lokaltoget ud i det flotte, vestjyske landskab på tur mod Thyborøn eller Lemvig.