Stort sommerhus med sauna og udespa 300 meter fra stranden
Hus-ID: 261Stort sommerhus med sauna og udespa 300 meter fra stranden
Fire gode soveværelser, to flotte badeværelser og et udespa på den sydvendte terrasse – det er bare lidt af det, I har i vente, når I holder ferie i dette dejlige sommerhus i Vejlby Klit.
Indretning
Det 112 m2 store sommerhus har ligget her midt i Vejlby Klit siden 1987, og i 2022 har det gennemgået en modernisering. Det kan blandt andet set på de to flotte badeværelser, hvoraf det største er med sauna, og også den rummelige entré med vaskemaskine og tørretumbler fremstår pæn og velordnet. I kan se frem til at hygge jer i stuen, som er et stort og vinkelformet rum med åbent køkken, varmepumpe, stort spisebord og en komfortabel sofaafdeling med tv med Chromecast. Soveværelser er der fire af, og her kan I se frem til at sove længe – for når det nu er ferietid, kan I glemme alt om at stille vækkeuret. På værelserne er der i alt sengepladser til syv voksne og to børn, så huset passer glimrende til to familier, der gerne vil holde ferie sammen.
Udendørs
Det søde ferieliv får fine vilkår ude i det fri, hvor I kan slappe af og sole jer på den store, sydvendte og helt aflukkede terrasse. Der er udendørs bruser og et lækkert spabad på terrassen, og med et overdækket område både her og på den anden side af huset, har I gode muligheder for at finde skygge og læ. Til børnene er der gynger på græsplænen, og hvis I kommer kørende i elbil, skal I blot medbringe et kabel, hvis den skal lades op på ferieadressen.
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der ikke mere end 50 meter til Vejlby Klits sæsonåbne købmand, og I bor også tæt på den lokale café, der arrangerer grillaftener med livemusik hen over sommeren. I Vejlby Klit er der derudover flere legepladser til de yngste feriegæster, og fra trinbrættet, der går under navnet Victoria Street Station, kan I tage på en hyggelig togtur til enten Lemvig eller Thyborøn. Endelig er der Vesterhavet, som må siges at være hovedattraktionen på disse kanter: Vil I ned til stranden for at bade, bygge sandslotte, gå tur eller nyde solnedgangen, skal I blot spadsere 300 meter ned for enden af Nautilusvej og passere en enkelt klitrække, før I står og skuer ud over det mægtige hav.