Hyggeligt hus ved Dueodde
Hus-ID: 2637Indretning
Huset er lyst og indbydende, stuen med det hyggelige sofahjørne bliver helt sikkert her familien samles og panoramavinduerne giver et flot udsyn til naturen omkring huset. Fra stuen er der udgang til terrassen. Køkkenet er godt og praktisk indrettet og udstyret så du kan tilberede dagens måltider. Huset råder over 4 soveværelser, 3 med dobbeltsenge og 1 med 2 enkeltsenge. Der er et gæstetoilet, 1 badeværelse med SPA, Sauna og bruser (ikke toilet) samt et badeværelse med toilet og bruser. Et godt hus til 2 familier eller venner på ferie.
Udendørs
Huset ligger på en 2.500 m2 naturgrund så der er rig mulighed for et aktivt ude liv. Let skov omgiver huset men der er stadig mulighed for at nyde solen på den sydvest vendte terrasse. Noget af terrassen er overdækket. Start dagen her med et lækkert morgenbord og slut dagen her mens maden simrer på grillen og fjælstaunijn (nattergalen) lader sin smukke sang lyde ud over området og I nyder jeres yndlingsdrik. Bilen kan I parkere ved huset.
Beliggenhed
Huset ligger tæt på en god og børnevenlig sandstrand, blot 600 meter og I kan nyde dagen ved stranden. I kan også tage turen til Dueodde og nyde en dag ved stranden eller i klitterne. Strandmarken er et fredeligt feriehusområde hvor vi lejer flere huse ud så er I flere familier der ønsker at holde ferien sammen er der gode muligheder i dette område. Ønsker I en smule spænding kan I tage en tur til Bornholmertårnet, et levn fra den kolde krig, her kan I tage turen, enten ad trappen eller elevatoren, 70 meter op til en smuk og fantastisk udsigt, spændingen kommer når I skal ned. I kan fra 70 meters højde rappelle ned igen, er det for meget kan I også forsøge fra 35 meters højde. Mangler I noget til dagen kan I enten køre til Snogebæk eller Pedersker (Pærsker) her er der gode indkøbsmuligheder. Har I cykel med kan I opleve nogle smukke ture på vejene i området. Huset ligger godt for ture ud på Bornholm, tag en tur til Neksø og oplev en by med gode spisesteder og et bredt udvalg af butikker. Vi ønsker jer en rigtig god ferie.