Sommerhus med egen badebro ved Norsminde Fjord og tæt på Kysing Strand, Norsminde Kro og Aarhus

Hus-ID: 30189
Fjordvej 52, Norsminde
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Indendørs
Dette ind­by­den­de sommerhus ligger i første række til Norsminde Fjord, hvor naturen og ferien kan nydes i fulde drag. Huset har plads til 6 personer fordelt på 3 værelser, men husets sam­lings­rum er stuen og køkke­nal­rum­met. I stuen er der både sofahjørne med TV og god spi­se­plads til 6 personer. TV´et har en TV pakke med danske, skan­di­na­vi­ske og tyske Tv-kanaler samt en Chro­mecast, der gør det muligt at se egne strea­m­ingtje­ne­ster via egen mobil og husets gratis WiFi. I det åbne rum er det muligt at være sammen, selvom nogle står i køkkenet og andre sidder ved spi­se­bor­det. Vinduerne har udsigt til fjorden og havedøren giver direkte adgang til træterrassen, hvor det er perfekt at tage sine måltider med ud og opholde sig, når vejret tillader det. Midt i stuen er også en brændeovn, der skaber dejlig varme og hygge ud på aftenen eller i de kolde måneder. Derudover er huset opvarmet af en var­me­pum­pe og el ra­di­a­to­rer.

Køkkenet er i direkte for­bin­del­se med stuen, og her er gode mu­lig­he­der og fa­ci­li­te­ter til at tilberede dine måltider. Køkkenet er udstyret med blandt andet in­duk­tions­ko­ge­pla­der, køleskab med frys, ovn og kaf­fe­ma­ski­ne. Fra køkkenet har man godt udsyn til stuen og den flotte udsigt til Norsminde Fjord.

Fra køkken/alrummet kan man gå direkte ud i entréen, der også er husets for­de­lings­rum. Herfra er der adgang til de 3 soveværelser, der fordeler sig med to værelser med dob­belt­sen­ge og et værelse med en­kelt­mands­seng og køjeseng. Værelset med køjeseng er ideelt til op til tre børn, da her også er op­be­va­ring, skri­ve­bord og plads til leg. De to andre soveværelser har kom­fortab­le dob­belt­sen­ge og skabs­plads, vindue og sen­ge­lam­per. I hele huset er der lyse trævægge, hvilket er med til at give en hyggelig og ind­by­den­de som­mer­hus­stem­ning.

Imellem soveværelserne er badeværelset, der ikke er stort, men er lyst og moderne med hvide klinker og bruser. I forlængelse af huset, men med udendørs adgang er der et godt skur/op­be­va­rings­rum, hvor man kan finde va­ske­ma­ski­ne og tørre­tum­b­ler. Hvis man har medbragt sin cykel, er det også muligt at låse den ind i skuret. Som­mer­hu­set er i det hele taget cy­kel­ven­ligt, da der ved Norsminde Fjord er smukke cy­kel­ru­ter, og i den røde Husmappe, der findes i huset, er cykelkort til in­spira­tion.

Udendørs
Den store træterrasse er som skabt til at nyde udelivet og udsigten over Norsminde Fjord og landskab.
Fra stuen er der udgang til den delvist overdækkede terrasse, der giver læ og er en ideel udendørs spi­se­plads. Men terrassen fortsætter rundt om huset, således at der også er udgang fra køkkenet og flere sid­de­plad­ser. Det gør, at man altid kan finde et sted med sol eller læ. På terrassen findes flere gode havemøbler, solstole samt en gasgrill, så terrassen kan benyttes det meste af dagen. Huset er omkranset af hæk, så man kan være helt i fred her.

Til som­mer­hu­set hører også en stor have, hvor der er direkte adgang til fjorden og endda egen badebro. Her er altså plads til leg, og det kan ikke være lettere at tage en dukkert. Du kan også tage fi­ske­stan­gen med og forsøge at hive af­tens­ma­den i land fra land.
Tæt ved vandet er et bålsted med sid­de­plad­ser rundt om, så man kan tænde op i bålet og nyde roen ved fjorden eller lave snobrød.

Be­lig­gen­hed
Fra som­mer­hu­set er der smuk udsigt ud over Norsminde Fjord, og hele området omkring den østvendte kyst byder på mange na­tu­ro­p­le­vel­ser. Den lidt sydligere og fine Kysing strand er blot 2 kilometer fra huset, men overalt byder Norsminde fjord, der også er et vild­t­re­ser­vat på gode na­tu­ro­p­le­vel­ser.
Ved Norsminde er også en lille hyggelig lystbådehavn, der summer af liv i som­mer­halvåret. Her er det muligt at gå på re­stau­rant, spise en is eller besøge den hi­sto­ri­ske Norsminde Kro fra 1693, som i dag byder på ga­stro­no­mi på højt niveau.
Har I cyklen med, er det en stor oplevelse at tage Fjor­d­ru­ten, der er 18,4 kilometer. Den strækker sig hele vejen rundt om Norsminde fjord, så her oplever du områdets fine strande og udsigter.

Fra som­mer­hu­set er der kun 3 kilometer til nærmeste indkøb, men kun 11 kilometer fra huset ligger Odder, hvor der er mange mu­lig­he­der for indkøb, shopping i gågaden og un­der­hold­ning i blandt andet biografen.
Søger man lidt mere byliv, ligger Aarhus blot 18 kilometer fra huset, og det tager kun 30 minutter at køre ind til centrum, hvor der er mange kul­tur­til­bud som ek­sem­pel­vis Aros kunst­mu­se­um eller Den Gamle By.

Andre faciliteter

6 voksne
80 m² hus
Bygget i 1960
Renoveret i 2013
Delvis renoveret i 2021
1 stk etager i lejemålet

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

0 m til kysten
250 m til re­stau­rant
9,5 km til golfbane
10,0 km til svømmehal
250 m til havet
0 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Odder

Feriepartner Odder-Juelsminde - Juelsminde

Sommerhusferie tæt på Jyllands største attraktioner og Danmarks næststørste by, Aarhus. Vores område byder på et væld af oplevelser for børnefamilien, men også for dig, der bare gerne vil nyde freden og roen tæt på stranden og naturen samtidig med, at det er hurtigt at komme til storbyen og dens mange kulturelle tilbud. Vi kender hver en krog af Odder og Juelsminde, og du er faktisk så heldig, at vi har et kontor placeret begge steder. Derfor står vi altid klar til at hjælpe dig, hvad end du vælger en sommerhusferie i Odder eller i Juelsminde.

Feriepartner Odder

Lignende sommerhuse