Skønt pool og spa hus med en rigtig fin indretning
Hus-ID: 303Skønt pool og spa hus med en rigtig fin indretning
Superflot stråtækt hus med stor lukket terrasse, som ligger på en stor grund tæt ved stranden.
Huset er delvist renoveret i 2023, har gratis trådløst internet og er et Ikke ryger hus.
Der er kun få minutters spadseretur til Vesterhavets hvide sandstrand og skønne solnedgange.
Dette er et velbeliggende poolhus, som er velegnet til afslapning såvel sommer som vinter.
Indendørs
Fra indgangen kommer man ind i et dejligt åbent og veludstyret køkken, som er i direkte forbindelse med det store lyse rum, som rummer opholds- og spisestue.
I stuen er der brændeovn og fladskærms-tv, DR kanaler, parabol med tyske kanaler, DVD og radio, samt lædermøbler, hvor der kan slappes af med en god bog, hygges med spil, eller med favoritprogrammet i TV.
Fra stuen er der meget fint udsyn til pool rummet og spabadet til flere personer.
Der er 4 store lyse soveværelser med masser af skabsplads.
2 gode badeværelser med toilet, håndvask, bruseniche og gulvvarme i alle rum.
Der er også en kombineret vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Udendørs
Dette skønne poolhus har en 40 m2 stor lukket terrasse med læmur, og er udstyret med fine havemøbler, solvogne og grill.
På den store veltrimmede grund findes der også en gynge og sandkasse til de små feriegæster.
Efter en dejlig gåtur ved stranden, kan der virkeligt slappes af på den store terrasse.
Beliggenhed
Feriehuset ligger bare 400 meter fra Vesterhavet og den dejlige sandstrand, hvor du også kan nyde din ferie.
En hyggelig restaurant og gode indkøbsmuligheder kan køres til på få minutter.
Indenfor kort afstand er Kystcenteret i den gamle fiskerby Thyborøn et besøg værd. Det kan kombineres med at besøge Sneglehuset, som er Danmarks eneste hus beklædt med muslingeskaller. Af andre attraktioner indenfor rimelig køreafstand kan nævnes f.eks. Jesperhus Blomsterpark, Hjerl Hede, Mønsted kalkgruber og Legoland.