Nybygget sommerhus i 2021 ved Saksild Strand med aktivitetsrum, spa, sauna og vildmarksbad
Hus-ID: 30434Indendørs
Det er en fornøjelse at byde velkommen til dette nybyggede sommerhus tæt på Saksild Strand. Huset er veldisponeret i sin indretning og oplagt til en hyggelig og afslappende ferie i moderne rammer, hvor der ikke mangler noget.
Huset har 6 hyggelige soverum, stor hems med plads til yderligere 2 sovende, åbent køkken/alrum, stor stue, 2 lækre badeværelser, spa, sauna, aktivitetsrum og udendørs vildmarksbad.
Soverummene er fordelt på fire soverum med kvalitetsdobbeltsenge, en hems med madrasser, et rum med enkeltsenge og et rum med køjeseng (80x160 cm) og udtræksseng til de mindste. 2 af soverummene kræver at man træder ud for hoveddøren, for at komme ud i dem. De er dermed velegnede til de, der ønsker lidt mere ro og privatliv.
Der er desuden to kvalitets højstole fra hhv. Leander og Trip-Trap samt en sammenklappelig rejsetremmeseng. I køjerummet er der desuden bordfodbold. I 3 af soverummene er der TV.
Central placeret i huset er det store lyse køkken/alrum, hvor køkkenet indeholder alt, hvad I har brug for under jeres ophold af moderne faciliteter og til lækker madlavning.
I direkte forbindelse med køkkenet er der stor spiseplads og hyggelig sofagruppe og puffer, hvor I alle kan samles efter en god dag på stranden og hygge jer med brætspil, puslespil, snak og måske se en film på det store 55’’s 4G-TV, som har Chromecast og ekstra LAN kabel. Der er gratis 50/50 MB-internet.
Der vil helt sikkert blive brugt mange timer i aktivitetsrummet, hvor I kan dyste med familien med PS3, pool/billard eller bordtennis. Der er der også 55’’s 4G-TV med Chromecast og ekstra LAN kabel, så evt. streaming kører hurtigt og effektivt.
Der er to rummelige badeværelser i huset. I det ene badeværelse kan I tænde for spa’ en, og slutte af i saunaen, hvis det rusker udenfor eller I bare trænger til at slappe af og blive gennemvarm, Der er selvfølgelig både vaskemaskine og tørretumbler i huset.
Et sommerhus som kan det meste for både børn og voksne. Nyd det!
Udendørs
Mulighederne for at opholde sig ude under sit ophold er store. Rundt om huset er der en flot træterrasse med mange fine havemøbler, liggestole og loungemøbler. Huset er vendt mod solen og lavet med hjørner og kroge, så det altid er muligt at finde et godt sted at opholde sig. Det vil være oplagt at tilberede flere af dagens måltider på husets grill og nyde dem på den delvist overdækkede terrasse. I haven er der plads til fri leg, boldspil, legetårn med gynge og sandkasse til de mindste med skovle og spande. Huset har også udstyr til hyggelige havespil som kroket, stangtennis, Kongespil, badmintonketsjere med mere.
Hele året rundt kan I tænde op i vildmarksbadet og nye nogle afslappende timer her.
Til huset er der i øvrigt en udebruser, som sikkert vil blive brugt flittigt. Det er herligt med et bad udenfor, efter en dejlig dag med badeture ved havet.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger kun 250 m. fra Østjyllands allerbedste badestrand. Sandstranden er meget børnevenlig og har ”Blåt flag”.
I gåafstand ligger Restaurant Bondehuset, Vaffelhuset, Trekanten (pizza) og Strandshoppen med diverse dagligvarer. I Saksild finder I desuden Danmarks ældste minigolfbane, hvor I kan udfordre hinanden og spise velsmagende store is.
Der er ikke langt til den lille hyggelige havneby Norsminde, her kan man nyde en is eller spise på den velrenommerede Norsminde Kro.
Er man til aktiv ferie, kan det f.eks. udfoldes ved vandet, på cykel eller vandring i den smukke natur i området. Tip: Cykel og paddle udlejning på Saksild Strand Camping.
Fra Hou er der daglig færgeoverfart til øerne Samsø og Tunø. Så det er oplagt med en dagstur til en af de hyggelige øer.
8 km. fra sommerhuset ligger Odder, som byder på den hyggeligste gågade med fine shopping muligheder, stort udvalg af butikker til dagligvarer og fine seværdigheder. Besøg her ”Danmarks største Kvickly” som byder på mange gode tilbud og fine oplevelser.
Bowlingcenteret ”Kuglen & Keglen” i Odder har desuden mange udendørs aktiviteter for hele familien, både store og små.
En halv times kørsel derfra kan Aarhus, Danmarks næststørste by, nydes og opleves. Her finder I bl.a. Den Gamle By, kunstmuseum AROS, Moesgaard Museum, shoppingcenteret Bruuns Galleri og Tivoli Friheden. Byen byder på et stort udvalg af kulturelle oplevelser, shopping og mange fine spisesteder.
Velkommen til et skønt sommerhus til hele familien tæt på det meste – de bedste rammer for et godt ophold.