Nyrenoveret sommerhus ved Saksild Strand til 6 personer med vildmarksbad
Hus-ID: 30465Indretning
Velkommen til et nyrenoveret (2023) og skønt sommerhus i det populære Saksild – tæt ved rigtig fin lav vandet, badevenlig sandstrand.
Huset er lyst og venligt indrettet med smagfuld møblering alle steder.
I det moderne køkken er der god plads, opvaskemaskine, mikroovn, køle/fryseskab og alt det I har brug for under jeres ophold. I direkte forlængelse med køkken er der stor spiseplads med plads til hele familien.
I opholdsstuen, et par trin op fra køkken/alrummet, kan I sidde og hygge jer i sofagruppen og nyde brændeovnens behagelige varme på de kølige dage. Her er direkte adgang til træterrassen med havkig.
Husets TV har TV-pakke med danske, tyske, svenske og norske kanaler + Chromecast + samt gratis internet hastighed 100/100.
Muligheden for en god nattesøvn bør være til stede i dette fine sommerhus. Sovepladserne er fordelt i 3 soverum alle med gode dobbeltsenge med behagelige madrasser og alle rum er praktisk indrettet med en flot stil.
I sommerhuset er der badeværelse med toilet og brus samt et gæstetoilet
Udenfor
Sommerhuset er højtbeliggende i dette sommerhusområde. Fra træterrassen er der udsigt til havet og området.
Der er havemøbler, liggestole, parasol og naturligvis en fin gril, hvor I kan tilberede dagens måltider og hygge jer på de lune sommeraftener.
Til huset er der i øvrigt et skønt vildmarksbad og en udebruser, som sikkert vil blive brugt flittigt. Det er herligt med et bad udenfor, efter en dejlig dag med badeture ved havet – uanset årstiden.
I haven er der et lille legehus og en cykel som må bruges på eget ansvar i den stand den findes.
Desuden er det muligt at oplade sin el-bil i indkørslen med CEE stik - 16 A.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger kun 300 m. fra Østjyllands allerbedste badestrande. Sandstranden er lavvandet og meget børnevenlig og har ”Blåt flag”.
I gåafstand ligger Restaurant Bondehuset, Vaffelhuset, Trekanten (pizza) og Strandshoppen med diverse dagligvarer.
Kun 300 m. fra sommerhuset finder I i øvrigt Danmarks ældste minigolfbane, hvor I kan udfordre hinanden og spise velsmagende store is.
Der er ikke langt til den lille hyggelige havneby Norsminde, her kan man nyde en is eller spise på den velrenommerede Norsminde Kro.
Er man til aktiv ferie, kan det f.eks. udfoldes ved vandet, på cykel eller vandring i den smukke natur i området. Fra Hou er der daglig færgeoverfart til øerne Tunø og Samsø.
Der er kun 8 km. til Odder, som byder på den hyggeligste gågade med fine shopping muligheder, stort udvalg af butikker til dagligvarer og fine seværdigheder. Bowlingcenteret ”Kuglen & Keglen” i Odder har desuden mange udendørs aktiviteter for hele familien.
En halv times kørsel i bil og I står i Aarhus, Danmarks næststørste by, nydes og opleves. Her finder I bl.a. Den Gamle By, kunstmuseum Aros, shopping center Bruuns Galleri og Tivoli Friheden.
Tip: Cykel + paddle udlejning på Saksild Strand Camping.
Velkommen til et virkelig dejligt sommerhus med en herlig beliggen hed