Dejligt Sommerhus med unik beliggenhed i 1. række med panoramaudsigt ved Saksild Strand
Hus-ID: 30471Indretning
Beliggenhed – beliggenhed – beliggenhed!
Sommerhuset i 2 plan, med havudsigt fra stort set alle rum.
I køkken-alrummet kan man sidde og nyde den skønne havudsigt, mens man sidder og nyder et godt måltid mad. Og med udgang til den store terrasse, er det også muligt at nyde maden udendørs. Går man ind i stuen har man panoramaudsigt over havet, så selvom det er trist vejr kan man sidde i sofaen og nyde udsigten, mens ilden i brændeovnen knitrer. Der er ligeledes udgang til terrassen fra stuen. På 1. salen er der et stort soveværelse med dobbeltseng og udgang til lille balkon med havudsigt. Et værelse med 2 enkelte senge, ligeledes med havudsigt. Samt et værelse med dobbeltseng. Sommerhuset har et badeværelse med brus på stueplan, samt et gæstetoilet på 1. sal.
Udendørs
Fra stuen og køkken-alrummet er der udgang til stor nordøstvendt terrasse med god mulighed for at samle hele familien til en grillaften. Terrassen og haven har små hyggelige kroge, så et yndlingssted vil være let at finde. På den anden side af huset er der en stor sydvestvendt terrasse, hvor der også er plads til at samle familien. Fra haven er der direkte sti til stranden ligesom der er havemøbler helt ned til vandet. I haven kan man samles rundt om bålpladsen, til hygge foran bålet. Der er tilbygning i haven med toilet og bruser. I udhus er der vaskerum med vaskemaskine.
Beliggenhed
Sommerhuset har en helt perfekt beliggenhed, med direkte adgang til den skønneste sandstrand ved Saksild Strand. Huset ligger tilbagetrukket og er alligevel tæt på Vaffelhuset og Restaurant Bondehuset, hvor man kan nyde et godt måltid mad, eller få sig en kop kaffe og et stykke kage. Ikke langt fra sommerhuset ligger Odder by, hvor der er flere gode indkøbsmuligheder samt gågade med specialbutikker. Danmarks næststørste by Aarhus ligger lige nord for sommerhusområdet og fra Saksild Strand er det muligt at tage bussen ind til storbyen med Kystruten.