Skønt sommerhus med dejlige terrasser, havestue og kig til havet
Hus-ID: 30511Indretning
Velkommen til dette sommerhus ved Saksild/Dyngby Strand. Overalt er der fine detaljer og løsninger, samtidig med her oser af god sommerhusstil.
Huset er veldisponeret i sin indretning og oplagt til en hyggelig og afslappende ferie i velholdte rammer, hvor der ikke mangler noget.
Huset har 3 soverum, åbent køkken/alrum, hyggelig stue, havestue, to badeværelser det ene med sauna og vaskemaskine.
Sovepladserne er fordelt på tre rum – et med dobbeltseng og to soverum med enkelte senge.
Centralt placeret i huset er der køkken/alrum, hvor køkkenet indeholder alt I har brug for under jeres ophold, af moderne faciliteter til god madlavning. Her kan I nyde lysindfaldet og den fine udsigt til haven.
I direkte forbindelse med køkkenet, er der spiseplads og hyggelig sofagruppe, hvor I alle kan samles efter en god dag på stranden og hygge jer med brætspil, puslespil, snak og måske se en film på det store TV, hvor der er mulighed for at streame eget abonnement via huset Chromecast.
Der er gratis 100/100 MB-internet.
Havestuen er helt sikkert det sted, hvor I vil nyde både dag og aften mest - med flot udsigt til stor naturgrund og et lille kig til havet.
Udendørs
Huset ligger på en stor naturgrund med stor fin græsplæne og mulighederne for at opholde sig ude under sit ophold er store.. Her er fine havemøbler, parasol, loungemøbler og liggestole. Det vil være oplagt at tilberede flere af dagens måltider på husets grill, og nyde dem på en af husets terrasser.
Her er der mange muligheder for at finde et spot til afslapning, læsning af en god bog, eller måske bare en ferie-middagslur.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger kun 120 m. fra Saksild/Dyngby Strand som er kendt for blandt andet sine fine sandstrande.
Her er der virkelig ro til at man kan få slappet af og fordybe sig.
I området kan man nyde lange gåture i den smukke natur. Her er der et flot landskab med et rigt dyreliv. Ved stranden er der mulighed for at se marsvin boltre sig i havet eller rådyr der løber over de åbne marker.
Fra Dyngby er der kun 10 minutters kørsel til Odder. Her finder I Bowlingcenteret ”Kuglen & Keglen” som også har mange udendørs aktiviteter for hele familien, både store og små.
Odder byder på den hyggeligste gågade med fine shopping muligheder, stort udvalg af butikker til dagligvarer og fine seværdigheder. Besøg her ”Danmarks største Kvickly” som byder på mange gode tilbud og fine oplevelser.
I forlængelse af Dyngby strand finder i Saksild Strand. Her ligger Restaurant Bondehuset, Vaffelhuset, Trekanten (pizza) og Strandshoppen med diverse dagligvarer og ny mini golfbane fra sommeren 2021. I Saksild finder I desuden Danmarks ældste minigolfbane, hvor I kan udfordre hinanden og spise velsmagende store is.
Er man til aktiv ferie, kan det f.eks. udfoldes ved vandet, på cykel eller vandring i den smukke natur i området. Tip: Cykel og paddel udlejning på Saksild Strand Camping.
En halv times kørsel derfra kan Aarhus, Danmarks næststørste by, nydes og opleves. Her finder I bl.a. Den Gamle By, kunstmuseum AROS, Moesgaard Museum, shopping centeret Bruuns Galleri og Tivoli Friheden. Byen byder på et stort udvalg af kulturelle oplevelser, shopping og mange fine spisesteder.
Velkommen til et super hyggeligt sommerhus til hele familien – Nyd det!