Skønt sommerhus med plads til 8 pers. få minutters gang fra Dyngby Strand
Hus-ID: 30516Indendørs
Dejligt sommerhus med god plads til 8 personer. Huset er opført i 2013 og udvidet i 2015 med 20 m2 til stuen, samt overdækket terrasse. I 2019 blev det igen udvidet med et nyt anneks på 19 m2 med 2 sovepladser, eget bad og toilet, samt 11 m2 lukket udestue.
Sommerhuset er velegnet til flere generationer, som ønsker at holde ferie sammen, da adgang til annekset sker via udestuen. Huset er løbende renoveret og fremstår meget velholdt.
Veludstyret køkken i åben forbindelse med spiseafdelingen. Den hyggelige stue er udstyret med nye møbler og fladskærm. Hyg dig med gode venner og familie i spisekrogen, eller slap af i lænestolene med en god bog, mens ilden knitrer i brændeovnen.
Flot badeværelse med god plads, bruseniche, toilet og en dejlig sauna. Uden for badeværelset er der installeret ny vaskemaskine og tørretumbler i 2020.
Selve hovedhuset har 3 gode soverum med gode boksmadrasser, og alle rum har klinker med gulvvarme. Huset er topisoleret og dermed meget billigt at varme op. Der er opvarmning med varmepumpe (luft til luft), brændeovn og gulvvarme.
Til huset hører også gratis internet 100/100 Mbit, barnestol, babybadekar og barneseng.
I huset er der tv-pakke med danske, tyske, svenske og norske kanaler.
Udendørs
Haven er omgivet af 2 meter høj, tæt hæk og låger, hvilket gør, at ingen udefra kan kigge ind, så her kan du i fred og ro nyde din ferie. I haven er et nyt gyngestativ, legetårn og rutsjebane. Fra stuen er der udgang til en stor overdækket terrasse mod syd/vest – perfekt til en afslappende dag i skyggen eller en hyggelig grillaften. Terrassen er udstyret med havemøbler og kulgrill. Derudover er der en åben terrasse mod øst samt en udendørs bruser.
På grunden er der gode parkeringsmuligheder med 4 P-pladser. Derudover er der ladestik til elbil i indkørslen.
Beliggenhed
Med gåafstand til god børnevenlig sandstrand er man tæt på gode sommerhusoplevelser. Området er desuden velegnet til cykelture i den østjyske natur og så er der kun 25 min kørsel til Aarhus, hvor man bl.a. finder Den Gamle By og Tivoli Friheden. Ja, alle Jyllands største attraktioner ligger tæt på – Legoland, Randers Regnskov, Løveparken i Givskud og Djurs Sommerland.
Én times sejllads borte ligger Tunø, hvor man tilmelde sig de spændende guidede ture som Tunø-guiden udbyder.