Sommerhus i to etager - 6 gode sovepladser - ved Dyngby Strand
Hus-ID: 30540Bad nyrenoveret med gulvvarme - der kommer nye terrasser inden udlejning og sommerhuset males udvendigt. Nye billeder kommer på løbende, som tingene færdiggøres.
Indretning
Sommerhuset er et ældre sommerhus som renoveres løbende. Bl.a. er stuen i sommeren 2018 renoveret med nye gulvtæpper og fremstår nu helt up to date. Køkkenet, som er i direkte forbindelse med stuen er velfungerende og med opvaskemaskine. I stueetagen finder man også husets badeværelse med brus og gulvvarme. Hvis man fortsætter op på 1. salen, som er ny renoveret i 2020, er der tre soverum med henholdsvis en dobbeltseng, en dobbeltseng og to enkeltsenge. Huset har i alt seks sovepladser. Fra det ene soveværelse er der udgang til altan med kig over vandet. Derudover toilet i tilbygning i forbindelse med huset.
Udendørs
Til huset er der to gode terrasser, den ene er åben og den anden er overdækket. Til terrasserne er der både havemøbler og liggestole. Til huset hører også en grill, så der er mulighed for at nyde sommeraftenerne med en god grillmiddag. I haven er der sandkasse, gynge og rutsjebane til de yngste gæster.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende blot 200 m fra Dyngby Strand. Dyngby Strand er et stille og roligt område med rigtig god sandstrand. Her er mulighed for en god svømmetur, en tur på vandet på enten surfbrættet eller i båd. Her kan hverdagstravlheden lægges til side og der kan slappes af med skønne gåture langs vandet. Tæt på Dyngby Strand ligger Hou med café, havnemiljø og indkøbsmuligheder.
Derudover er man tæt på både storby og Østjyllands mange attraktioner såsom Legoland, Djurs Sommerland, Givskud Zoo, Fængslet i Horsens, Moesgaard i Aarhus og mange flere.