Idyllisk stråtækt ejendom - Råbylilles gamle skole fra 1860 - fredeligt beliggende i det maleriske landskab på Østmøn.
Hus-ID: 3302
Idyllisk stråtækt ejendom – Råbylilles gamle skole fra 1860 – fredeligt beliggende i det maleriske landskab med vidunderlig atmosfære, ro og storslået natur. Selvom vi er på landet, er der naboer og det er ikke tilladt at spille høj musik / anvendelse af soundboks.
Fantastisk dejlig gårdsplads med små hyggekroge og dejligt miljø. Stor og helt ugenert have med skøn græsplæne. Her kan der virkelig slappes af og leges med børnene. Et rigtig dejligt og rummeligt hus, der indbyder til en hyggelig og afslappet ferie på skønne Møn. I omegnen er der flere økologiske gårdbutikker, og kunstnere der gladelig sælger ud af deres ”skatte”. Ejendommen ligger kun 1000 meter fra dejlige og skønne Råbylille Strand. Fra Råbylille strand er der en sti langs stranden til ismejeriet Møn Is, hvor man kan købe is, der er lokalt produceret af mælken fra egen køer – her må man også klappe køerne. Tag en tur til Stege, og gå en tur i den gamle hyggelige by, med de mange spændende butikker. I Stege er der flere caféer og restauranter, og her er gode muligheder for indkøb af dagligvarer og meget andet.
Vaskehus med vaskemaskine, tørretumbler og tørrestativ.
Smuk hall med flotte store klinker og trappe til 1. sal - fint toilet med håndvask.
Dejligt rummeligt og smukt ”fransk” landkøkken med ovn, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, 4 keramiske kogeplade, emhætte, elkedel, kaffemaskine, samt alt service og køkkengrej. Fra køkkenet er der udgang til rigtig skøn og hyggelig træterrasse med havemøbler.
Fra køkkenet er der trappe ned til viktualiekælder, og her sidder elmåleren.
Spisestue med spiseplads og flotte gamle trægulve. Dejlig stue med sofahjørne.
1 værelse med 1 dobbeltseng.
Fantastisk flot ”Bibliotek” med udgang til helt vidunderlig terrasse med dejlige havemøbler, og udsigt over åbne marker.
1 stue med flot gammel kakkelovn/brændeovn – TV med cromecast og WIFI.
Trappe med gelænder til 1. sal, hvor der er 1 flot badeværelse med bidet, toilet og håndvask. Separat bruseniche. Fra badeværelset er der udsigt til den skønne gårdsplads.
1 dejligt stort soveværelse med 1 dobbeltseng og 1 ekstra seng. Fra dette værelse er der adgang til stort påklædningsværelse med hylder og skabe. Barneseng og barnestol.
1 værelse med 2 enkeltsenge.
1 værelse med 1 dobbeltseng og 1 ekstra seng.
Tag en tur til Møns Klint og en tur ned ad trappen med de 497 trin ned til stranden, hvor man kan finde fossiler og mange spændende sten. Besøg Geocenter Møns Klint, hvor der er sjove og spændende udstillinger og oplevelser for børn og voksne.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv