Nyd fe­ri­e­li­vet i gammel klitgård nær Lyngvig Fyr, Ve­ster­ha­vet og Ring­kø­bing Fjord med god plads til 10 personer.

Hus-ID: 3399
Holmsland Klitvej 89 A, Nr. Lyngvig
10 gæster
4 soveværelser
3 badeværelser
2 stk husdyr

Du kan se frem til at få en mindeværdig ferie, når den foregår i denne firlængeede klitgård, der har ligget midt på Holmsland Klit siden 1869. Den stråtækte ejendom er blevet to­tal­renove­ret i 2010, og du og dine kære kan brede jer over to af længerne, der er indrettet som en stem­nings­fuld, kom­forta­bel og særdeles rummelig fe­ri­e­bo­lig for 10 personer.

Velkommen indenfor

Klitgården ligger særdeles smukt i land­ska­bet, og når du opholder dig inden døre i stuen, kan du kigge ud gennem stuens spros­se­vin­du­er på de åbne marker og Ringkøbing Fjord mod øst. Stort set hele sydlængen er dedikeret til et dejligt op­holds­miljø, der består af køkken-alrum og stue i åben for­bin­del­se. Her er der air­ho­ck­ey­bord og en skøn so­faaf­de­ling, og I har god plads til at lave mad i fællesskab i køkkenet og bruge lang tid på at spise, grine og snakke omkring spi­se­bor­de­ne. De smukke brændeovne, der kun er til pynt, vidner om husets lange historie i det ellers flot mo­der­ni­se­re­de rum. At huset er en ældre dame kan også ses på lofthøjden, for nogle steder er der kun 2,01 meter op til de tværgående bjælker – og selvfølgelig lidt højere op til selve loftet. Der er også helt nye for­bed­rin­ger at spore i huset, og for eksempel har to af de fire soveværelser for nylig fået pæne trægulve og gode senge. På kom­fort­ni­veau­et kan det også nævnes, at et af soveværelserne er udstyret med en dobbelt ele­va­tions­seng, og så er der for øvrigt sauna i huset, mens de tre gode badeværelser gør selv bru­se­ba­det om morgenen til en rar oplevelse.

Sidst, men ikke mindst, er det godt at vide, at fe­ri­e­bo­li­gen indgår i Fe­ri­e­part­ner Hvide Sandes all inclusive-koncept, så slutrengøring, forbrug og linned er in­klu­de­ret i lejebeløbet.

Nyd livet udenfor

Med til fe­ri­e­le­jemålet hører et stort areal under åben himmel, hvor du og dine kære rigtigt kan nyde det gode som­mer­vejr. En stor terrasse breder sig mod vest – lige op ad den fri natur og med udsigt til Lyngvis smukke fyrtårn. En mur skærmer af ind mod naboerne, og na­tur­grun­dens høje træer er også med til at un­der­s­te­ge følelsen af privatliv, så det er muligt at sole sig, grille og lege i ugenerede rammer. Skulle det være for køligt til at blive siddende helt ude i det fri i timevis, kan I flytte dri­ver­li­vet ind i ha­ve­pavil­lo­nen. Det kan for eksempel være helt magisk at sidde her, når solen går ned bag klitterne, og himlen farves i et væld af smukke nuancer.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Hvis synet af Lyngvig Fyr giver dig lyst til at komme tættere på, tager gåturen derhen knap et kvarter. Pa­nora­maud­sig­ten fra toppen over Ve­ster­ha­vet, klitheden og Ringkøbing Fjord er helt betagende, og i den gamle fyr­mester­bo­lig er der butik og café, mens der er na­tur­le­ge­plads lige udenfor. En dukkert i Ve­ster­ha­vet og et besøg ved Lyngvig Havn kan selvfølgelig også lade sig gøre, når du holder ferie på disse kanter, og hvis du vil surfe, fiske eller cykle er det også populære ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der her på Holmsland Klit. I bil har du få minutters kørsel til både Hvide Sande og Søndervig, hvis du er i humør til summende fe­ri­e­by­stem­ning.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Da det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.

Andre faciliteter

10 voksne
2 stk husdyr
200 m² hus
3.300 m² grund
Bygget i 1867
Renoveret i 2010
Fjor­dud­sigt
Udsigt over landskab

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 3
Bryggers
Entré : 2
Havestue
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

600 m til stranden
600 m til kysten
5,0 km til indkøb
5,0 km til re­stau­rant
8,0 km til golfbane
5,0 km til svømmehal
500 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Forbrug inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse