Moderne kvalitetssommerhus til 10 personer
Hus-ID: 344Moderne kvalitetssommerhus til 10 personer
En stor stue, et skønt aktivitetsrum og et lækkert udendørs wellnessområde på terrassen – og så bare 250 meter til stranden i Vrist. Det er et lille udvalg af alle kvaliteterne ved dette store og moderne sommerhus, der står klar til udlejning i 2022.
Indretning
Når I holder ferie i et nybyggeri som dette, kan I være sikre på, at alt bare spiller. Rummene er store og lyse, ikke mindst den højloftede stue, hvor vinduerne går næsten fra gulv til loft. Køkkenet ligger som en integreret del af opholdsrummet, så selvom der skal laves mad, behøver I ikke at opdele jer i køkken- og sofahyggehold, men kan sagtens småsnakke på tværs af rummet. En del af selskabet kan alternativt rykke ind i aktivitetsrummet, der byder på bordtennis, pool og dart, mens fire gode soveværelser står klar, når det er sengetid. Planløsningen byder desuden på to badeværelser og en rummelig entré.
Udendørs
Ligesom huset er de udendørs arealer virkelig lækre, for træterrassen er både stor og solrig, og så omkranses den af et hegn. I den ene ende står et udendørs spabad, der sammen med en tøndesauna udgør det lækre udendørs wellnessområde. Det er med til at udvide udesæsonen, for selv på en kølig aften føles det magisk at sidde under stjernerne i det varme vand.
Beliggenhed
Er I ikke i humør til et varmt bad, men snarere en opkvikkende dukkert i Vesterhavet, har I kun 250 meter til Vrist Strand. Med så kort afstand kan I nemt smutte frem og tilbage flere gang i løbet af dagen – også om aftenen, hvis I vil se solnedgangen fra stranden, eller hvis fuldmånen står særligt flot på himlen. Skal der købes ind, byder Vrist på et minimarked, og ellers er der flere indkøbsmuligheder i Harboøre. Fortsætter I op langs kysten, kommer I til Thyborøn, der er et hyggeligt udflugtsmål med spændende seværdigheder og en stemningsfuld havn. Kører I derimod sydpå, kommer I til Ferring, hvor den modernistiske maler Jens Søndergaard holdt til. På det lokale museum kan I opleve hans udtryksfulde malerier, hvor han har indfanget Vesterhavet og det lokale landskab.