Skønt nybygget sommerhus fra 2021 til 8 voksne, med udendørs vild­marks­bad og ak­ti­vi­tets­rum

Hus-ID: 346
Byskovvej 34, Vrist
8 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
2 stk husdyr


Nyopført sommerhus med ak­ti­vi­tets­rum og udendørs vild­marks­bad

Der er lagt op til en rigtig livs­ny­der­fe­rie på Byskovvej 34 i Vrist: Dette lækre sommerhus er udstyret med et ak­ti­vi­tets­rum samt spabad og sauna inden døre, og ude på det solrige ter­ras­se­miljø står et dejligt vild­marks­bad. Som prikken over iet ligger hele her­lig­he­den bare 100 meter fra stranden og det mægtige Vesterhav.

In­dret­ning
Sidste hånd blev lagt på som­mer­hu­set i 2021, så det står helt knivskar­pt og ind­by­den­de. In­dret­nin­gen er moderne og smagfuld, og takket være den gode loftshøjde og de store vinduer er rum­for­nem­mel­sen lys og skøn. Mod vest sørger de høje gavlvin­du­er for udsigt til klitterne, så selv når I hygger jer i stuen med tændt biopejs og en god film påfaldskærmen, bliver I mindet om, hvor tæt på Ve­ster­ha­vet, I befinder jer. Et flot køkken er in­te­gre­ret med stuen, og herfra er der direkte adgang til en skøn overdækket terrasse, så det er nemt at flytte måltiderne ud i det fri. Efter af­tens­ma­den kan I overveje, om I er i humør til at spille pool eller dart i ak­ti­vi­tets­rum­met eller hvad med lidt wellness i form af et spabad og en saunatur på det største af husets to badeværelser? Endelig byder huset også på en entré med va­ske­fa­ci­li­te­ter og fire soveværelser med i alt otte sen­ge­plad­ser.

Udendørs
Livs­ny­der­tilværelsen kan ligeledes udspille sig på den flotte træterrasse, der smyger sig rundt om huset. Den overdækkede og afskærmede terrasse fungerer som en perfekt overgang mellem ude og inde, men det er nu også herligt at sidde helt under åben himmel eventuelt med et brusebad i ude­bru­se­ren, hvis det bliver for hedt om sommeren. Om aftenen er det en helt særlig oplevelse at sidde i vild­marks­ba­det med udsigt til klitterne og stjer­ne­him­len.

Be­lig­gen­hed
Skal vild­marks­bad og spabad af og til erstattes af en dukkert i Ve­ster­ha­vet, har I kun 100 meter til stranden. Det er en dejlig sand­strand med en rolig atmosfære, og her er masser af plads til leg og lange gåture. I kort gåafstand fra som­mer­hu­set ligger et su­per­mar­ked, der har åbent i som­mer­halvåret, og hvis I vil ud at spise, kan I køre til Vejlby Klit, hvor den lokale café ar­ran­ge­rer som­mer­li­ge gril­laf­te­ner og live-musik. Der er også mange gode ud­flugts­mu­lig­he­der i lokalområdet: For eksempel kan I køre ud for at opleve Bovbjerg Fyr, den hyggelige havneby Thyborøn eller tage på mu­se­ums­tur til Lemvig.

Andre faciliteter

8 voksne
2 stk husdyr
150 m² hus
Bygget i 2021
Vild­marks­bad
Elvarme
Var­me­pum­pe

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

100 m til stranden
3,0 km til re­stau­rant

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Vejlby Klit

Feriepartner Vejlby Klit - Gjellerodde

Lej et sommerhus ved Vejlby Klit på den jyske vestkyst, og nyd den vilde natur med brede sandstrande og klitter ved Vesterhavet. Gå på opdagelse, fisk direkte fra stranden eller cykl i det smukke landskab. Feriepartner tilbyder leje af weekendsenge, højstole og linnedpakker, så du slipper for ekstra oppakning. Alt leveres direkte til huset, så du kan slappe af og nyde din ferie i ro og mag.

Feriepartner Vejlby Klit

Lignende sommerhuse