Moderne indrettet sommerhus nær Vesterhavet og Nr. Lyngvigs klithede
Hus-ID: 365
Med en beliggenhed i kort gåafstand til Vesterhavet og Nr. Lyngvigs smukke klit- og hedelandskab er dette lækre sommerhus et oplagt valg til jer, der ønsker at koble af og nyde ferielivet i naturen.
Indendørs
Når I er i humør til sommerhushygge og afslapning nær brændeovnen, er sommerhusets stue perfekt til formålet. Det er et stort, lyst og velindrettet opholdsrum, for det er vigtigt at have et godt sted at samles, uanset om I vil se film i sofaafdelingen, læse i lænestolene eller dele et godt måltid mad ved spisebordet. Køkkenet, der er integreret med stuen, er fra 2020, og her har I alt, hvad I skal bruge for at trylle noget lækkert frem. Ved sofaafdelingen går vinduet helt op til kip, så det giver jer et ekstra godt lysindfald og en dejlig udsigt, mens glasdøren ved spiseafdelingen gør det nemt at smutte ud på terrassen. De tre gode soveværelser betyder, at huset er velegnet til seks personer, mens det lyse badeværelse med sauna er med til at skrue op for wellnessfornemmelsen. Er I kommet til Holmsland Klit for at fiske, er det for øvrigt rart, at der er fiskerenseplads og en ekstra fryser på 80 liter i skuret.
Udendørs
Det komfortable driverliv kan også foregå ude på træterrassen, der breder sig rundt om sommerhuset. Terrassen er stor og solrig, og den er udstyret med havemøbler, liggestole og grill, så I kan få mest muligt ud af det skønne sommervejr. På naturgrunden er der gyngestativ til de yngste i familien, og hvis I har medbragt hund, starter de gode vandrestier bare 100 meter fra huset.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i bunden af en lukket vej, og alt ånder fred og idyl i det naturskønne lokalområde. Det er nemt at komme ud i naturen, hvis I vil trave en lille tur, og der er også gode cykelstier, så I kan opleve Holmsland Klit med en rask udflugt på den tohjulede. Turen til Vesterhavet kan sagtens ske til fods, og I kan også sætte kursen mod Lyngvig Fyr eller Lyngvig Havn. Sidstnævnte ligger smukt ud mod Ringkøbing Fjord, og hvis I har medbragt kajakker, kan I stævne ud på det rolige vand ligesom fjordfiskerne, der stadig holder til i de naturskønne omgivelser. Surfing, SUP og andre vandaktiviteter kan også lade sig gøre her på egnen, og der er mange gode fiskespots.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv