Træsommerhus med brændeovn og skøn naturgrund i Nr. Lyngvig
Hus-ID: 368Det er hyggeligt at opholde sig både inde og ude her på Fyrmarken 219. Dette sommerhus har nemlig en god indretning til seks personer og en skøn terrasse på naturgrunden, og adressen i Nr. Lyngvig nær Vesterhavet gør det nemt at nyde ferielivet på stranden og i det flotte klitlandskab.
Indendørs
Sommerhusets 65 m2 er fornuftigt indrettet med tre soveværelser, et pænt brusebadeværelse og et lyst køkken, der ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue med brændeovn. Planløsningen gør huset egnet til fire voksne og to børn, og derudover er det tilladt at tage to husdyr med, så de firbenede familiemedlemmer er også velkomne. I alle rum undtagen badeværelset er der pæne, nyere trægulve, og særligt i stuen sørger de store vinduer for et dejligt lysindfald og udsigt til den grønne grund. Stuens fladskærms-tv står klar til at levere underholdningen til de rolige aftener, og I har også mulighed for at surfe på nettet takket være husets trådløse fibernet. I skuret er der både vaskemaskine og en 100 liters fryser, og ude under halvtaget er der en fiskerenseplads, så det er en oplagt feriebolig for lystfiskere.
Udendørs
Leg og boldspil er der god plads til på den 1200 m2 store grund, og de dejlige terrasseområder inviterer til hygge og afslapning, når solen skinner. En del af terrassen er aflukket, så hunden kan frit gå omkring, og om aftenen kan I grille og sætte jer godt til rette ved havebordet under overdækningen.
Beliggenhed
Nr. Lyngvigs åbne klithede breder sig for enden af den lukkede vej Fyrmarken, og Vesterhavet ligger bare en smuk gåtur væk, hvis I får lyst til en solbeskinnet eftermiddag på et strandtæppe. Hvis efterårsblæsten rusker op i bølgerne, er det herligt med en gåtur i strandkanten, og ellers kan I sætte kursen mod øst, hvor I kan nyde den autentiske stemning ved Lyngvig Havn. Ringkøbing Fjord byder på flere gode surfspots, og ved Hvide Sande er der kabelpark med mulighed for at prøve vandski og wakeboard. Lystfiskerne kan virkelig slå sig løs på Holmsland Klit, og for eksempel bor I bare 3,4 kilometer fra den nærmeste fiskesø og 5,5 kilometer fra Hvide Sande Sluse, hvis vil fange aftensmaden selv.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.