Charmerende hus på Balka
Hus-ID: 3698Indendørs
Gammelt og charmerende fiskerhus med masser af sjæl. Det er "back to basic" og alene med varmt vand i badeværelset. som er beliggende i annekset. Huset er indrettet med en fordelingsentre, som giver adgang til den hyggelige stue med udsyn til bugten og Østersøen. Opvarmningen af huset sker via brændeovnen i stuen, som er eneste varmekilde. Det lille landkøkken er udstyret med komfur og bordopvaskemaskine, men som tidligere nævnt uden varmt vand. I stueplan findes det ene af husets tre værelser, som alle er indrettet med enkeltsenge. De to sidste værelser er på første sal. Bad og toilet forefindes i annekset - det varme vand opvarmes med gas. Alt i alt et hus til dem som søger en idyllisk ferie uden TV og internet, men med masser af sjæl og nostalgi.
Udendørs
Fantastisk naturgrund med masser af mulighed for sol- og skyggepladser. Tilbered et lækkert måltid og nyd dette med en dejlig udsigt til Østersøen. Børnene kan løbe og lege på grunden, som er afskærmet mod vejen af en hæk. Det er nemt at flytte rundt på havemøblerne, så man kan sidde på sit ynglingssted og bare nyde sin ferie.
Beliggenhed
Huset er beliggende på Balka, en af Bornholms mest populære badestrande med det fineste sand og lavt vand. Stranden ligger i læ for sommerens dominerende vestenvind - og er kendt for det lune, lave vand, hvor børnene kan boltre sig. På Balka er der restauranter og caféer. Vi har mange sommerhuse på Balka, så er I et større selskab, er vi gerne behjælpelige med at finde flere huse tæt på hinanden. Rigtig god ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv