Her får I mulighed for at nyde ferielivet og bo i et nyistandsat bondehus, som er ren idyl.
Hus-ID: 4024Bondehuset er beliggende i et hyggeligt landsbymiljø i Råbylille med kun 2,5 km til den skønne Råbylille Strand. Huset fremstår lyst med flotte gulve og i rigtig fin stand.
Entré, hvorfra der er adgang til husets badeværelse med toilet og bruseniche.
1 værelse med 2 køjer.
Pænt køkken med spiseplads, som indeholder opvaskemaskine, elkomfur, ovn og emhætte, køleskab og kaffemaskine samt elkedel. Fra køkkenet er der udgang til en skøn indhegnet have mod syd.
Fra køkkenet er der åben forbindelse til en dejlig stue med sofa, varmepumpe og TV.
Fra stuen er der adgang til endnu et værelse med en dobbeltseng.
Nyd livet i den dejlige have og lyt til fuglenes kvidren.
Fra Råbylille strand er der en sti langs stranden til ismejeriet Møn Is, hvor man kan købe is, der er lokalt produceret af mælken fra egne køer – her må man også klappe køerne. Tag en tur til Stege, og gå en tur i den gamle hyggelige by, med de mange spændende butikker. I Stege er der flere caféer og restauranter, og her er gode muligheder for indkøb af dagligvarer og meget andet.
Besøg Møns Klint og gå en tur ned ad trappen med de 497 trin til stranden, hvor man kan finde fossiler og mange spændende sten. Besøg Geocenter Møns Klint, hvor der er sjove og spændende udstillinger og oplevelser for børn og voksne.