Sommerhus med unik panoramaudsigt ud over As Vig tæt på Juelsminde
Hus-ID: 40344Indretning
Vi har her fornøjelsen af at byde velkommen til et sommerhus med en fantastisk udsigt. Fra første skridt du tager ind i huset drages du automatisk hen mod køkken/alrummets vinduer hvorfra I har den mest fantastiske udsigt. Huset rummer et køkken med alt i hårde hvidevarer, et sofahjørne med plads til hele familien og soveværelse med dobbeltseng + en sovesofa. Desuden badeværelse med brus. I forlængelse af huset er også et anneks - her finder I en sovesofa. I forlængelse af huset er også husets bryggers hvor I bl.a. kan finde en vaskemaskine og en fryser.
Udendørs
Huset er omkranset af den dejligste træterrasse. Herfra kan udsigten også nydes. Terrassen har både vindsejl og markise og bliver derfor hurtigt til et opholdssted det meste af dagen. På terrassen er også et udekøkken (dog kun med koldt vand).
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i As Vig i den hyggelige feriekoloni As Hedegaard. Sommerhuset ligger højt og tilbagetrukket og derfor fuldstændig ugeneret. Fra sommerhuset er der kort til både købmand, vand og skov. Sommerhuset ligger også kun en kort køretur fra havnebyen Juelsminde, som sommeren igennem byder på mange aktiviteter og spisesteder. vi kan også anbefale at køre til Horsens som ligger ca. 20 minutters kørsel fra sommerhuset. Her kan I bl.a. opleve det gamle statsfængsel som i dag er blevet lavet til Museum. En aktivitet for både børn og voksne.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv