Sommerhus med vildmarksbad, spa og sauna ved Pøt Strandby
Hus-ID: 40501Indretning
Dette sommerhus er ideelt til den store familie eller til 2 familier, som er på ferie sammen. Sommerhuset har sovepladser til 6 voksne og 2 børn fordelt på 2 værelser med dobbeltsenge, 1 værelse med dobbeltseng med enkelt køje, samt en alkove med plads til 2 personer.
I alkoven er der i øvrigt TV med indbygget DVD, som helt sikkert vil være et skønt ”hyggehjørne” til de mindste.
Køkken-alrummet er lyst og rummeligt og det samme er husets køkken, som er udstyret med alt, hvad den moderne familie har behov for under deres ophold. Der er 1 babyseng og 2 børnestole til rådighed.
I stuen er der et dejligt sofahjørne med TV og mulighed for at tænde op i brændeovnen på de kølige dage.
Sommerhuset har to fine badeværelser. Det ene med toilet, brus og vaskemaskine, det andet med toilet, brus, spa og sauna.
Udendørs
Haven er opvokset så I kan nyde jeres ophold ugeneret rundt om huset med masser af plads til udendørs aktiviteter. På den stor træterrasse mangler der ikke noget. Her er der mange fine havemøbler, parasoller, gasgrill og liggestole.
Husets udendørs vildmarksbad bliver sikkert jeres yndlingssted, hvor familien kan samles, snakke, slappe af og bare nyde tiden med hinanden.
De mindste vil helt sikkert bruge mange timer i haven med gynge, klatretårn og sandkassen. Tæt på huset er der i øvrigt en fodboldbane med fodboldmål, som må bruges så meget, som I ønsker. Der er god plads i indkørslen til parkering af biler.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i den hyggelige og naturskønne feriekoloni i Pøt Strandby. Fra sommerhuset er der kun 700 m. til stranden, der indbyder til lange gåture og afslapning.
Pøt Strandby er beliggende ca. 8 km fra den hyggelige havneby Juelsminde som nås på 10 minutters kørsel.
Juelsminde er kendetegnet ved den hyggelige maritime havn, de børnevenlige strande og den hyggelige bymidte med flere spændende forretninger, gode indkøbsmuligheder, spisesteder og attraktioner. Området er dejlig roligt, og her kan man slappe af samtidig med, der er masser af aktiviteter for familien.
Oplev den helt nye Naturlegepark som ligger tæt på havnen med 8 meter høje legetårne placeret op ad Odelsbjerget, et væld af legeredskaber, faciliteter, baner og udfordringer samt 2 nye padel tennis baner. Det varierede udvalg af aktiviteter betyder der kan leges og udfordres i timevis.
En halv times kørsel derfra ligger Horsens med bl.a. det spændende Fængsels Museum og Aqua Forum. I området i Pøt Strandby er der mange gode stier i skøn natur. Man kan eksempelvis gå en tur igennem skoven til Nørgaard Strand. Vi anbefaler, at man går en tur langs kyststien – enten til Snaptun eller Juelsminde.
Velkommen til det fine sommerhus i Pøt Strandby, Juelsminde
facility.otherFacilities
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
,
Forsikring inklusiv