Total renoveret sommerhus til 6 personer med havkig ved Pøt Strandby Strand
Hus-ID: 40546Indendørs
Velkommen til et gennemført og nyrenoveret sommerhus kun 250 meter fra stranden. Huset står som helt nyt med plads til 6 personer i 3 gode soverum med dobbeltsenge. Der er desuden TV med kanaler og Chromecast i det ene soveværelse.
I husets centrum finder man et stort flot og åbent køkken, der indeholder alt det man skal bruge på en ferie. Heriblandt opvaskemaskine, mikroovn, elkedel, kaffemaskine kogeplade og ovn og selvfølgelig køleskab med frys. I direkte forbindelse med køkkenet, er der en stor og åbne stue med plads til hygge og sjov. Her er der mulighed for at hygge omkring fjernsynet, som både har danske, tyske, norske og svenske kanaler samt Chromecast, hvor man kan bruge sine egne streamingtjenester.
Ved spisebordet kan man også bruge aftenerne med et godt spil for hele familien i den åbne stue.
I husets badeværelse er der en lækker spa samt en stor bruseniche. Der er både vaskemaskine og tørretumbler i huset.
Der er gratis internet i huset.
Udendørs
Fra stuen er der udgang til en stor delvist overdækket træterrasse med havkig. Husets terrasser, som er både åbne og delvis overdækkede, vil hurtigt blive jeres yndlingssted, hvor familien og venner kan samles, snakke, slappe af og bare nyde tiden med hinanden. Her er der mange fine havemøbler og en stor grill, hvor I kan tilberede dagens måltider. Der er god plads til fri leg og hygge i denne have og huset ligget tæt på legeplads/boldbane.
Der er plads til 4 biler i indkørslen.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende i den hyggelige og naturskønne feriekoloni i Pøt Strandby. Fra sommerhuset er der kun 250 m. til stranden, der indbyder til lange gåture og afslapning.
Pøt Strandby er beliggende ca. 8 km fra den hyggelige havneby Juelsminde som nås på 10 minutters kørsel.
Juelsminde er kendetegnet ved den hyggelige maritime havn, de børnevenlige strande og den hyggelige bymidte med flere spændende forretninger, gode indkøbsmuligheder, spisesteder og attraktioner. Området er dejlig roligt, og her kan man slappe af samtidig med, der er masser af aktiviteter for familien.
Oplev den nye Naturlegepark som ligger tæt på havnen med 8 meter høje legetårne placeret op ad Odelsbjerget, et væld af legeredskaber, faciliteter, baner og udfordringer samt 2 nye padel tennis baner. Det varierede udvalg af aktiviteter betyder der kan leges og udfordres i timevis.
En halv times kørsel derfra ligger Horsens med bl.a. det spændende Fængsels Museum og Aqua Forum. I området i Pøt Strandby er der mange gode stier i skøn natur. Man kan eksempelvis gå en tur igennem skoven til Nørgaard Strand. Vi anbefaler, at man går en tur langs kyststien – enten til Snaptun eller Juelsminde.
Velkommen til et sommerhus i Pøt Strandby med mange muligheder for et skønt ophold.