Ferie ved spændende strand. Hus med havudsigt
Hus-ID: 4705Indretning
Et enkelt og funktionelt indrettet sommerhus, der bliver renoveret (malet ind- og udvendig) af de nye ejere i 2022. I den mere moderne udgave af dette populære sommerhus har du en enestående udsigt over Østersøen fra sofaen i stuen. Stue, spiseområde og køkken deles om pladsen, her er god plads og har du været på (fiske-)tur det meste af dagen kan du nyde brændeovnens varme når du træt vender tilbage til huset. Husets tre soverum er indrettede som et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med 1 enkelseng. Badeværelset er enkelt men praktisk indrettet.
Udendørs
Terrassen vender mod syd og har en smuk udsigt over området og Østersøen, den er møbleret og delvist overdækket. Huset ligger på en naturgrund på 10.000 m2 sammen med et andet af vores huse, 4704, som vi også lejer ud. Har I overskud efter dagens tur er der gode muligheder for fysisk udfoldelse her. Husene deles om et godt fiskerensebord, hvor der er god plads til at rense dagens fangst og så kan du fryse fangsten ind i husets fryser der er på ca. 100 liter. Blot 100 meter fra huset kommer du til den spændende strand hvorfra du kan bade eller fiske. Du kan køre helt hen til huset.
Beliggenhed
Sose Bugt mellem Arnager og Dueodde har det hele: En sandstrand med klitter, høje skrænter og flotte strandsten, store dekorative sten ude i vandet, fossiler i massevis. Stranden er med sit bløde sand perfekt til en strandtur, og man kan ikke komme til at kede sig, for der masser af sten at finde og f.eks. slå smut med. En anden god leg er at konkurrere om, hvem der er bedst til at ramme en bestemt stor sten ude i vandet. Man kan også forsøge at bygge det højeste tårn af de flade sten af skifer eller de røde ler jernsten. De er begge skyllet ud af den ca. 15 m høje klint lidt længere henne ad stranden. Nogle steder er klinten groet til, men en jordskridning afslører, at der er noget spændende stribet inde bagved. Lidt længere henne bevirker vinterens og forårets store jordskridninger, at de 200 millioner år gamle aflejringer fra Jura tiden blotlægges. Små kulstykker, planterester og rødder er synlige mellem sand- og lerlagene. Og kig en ekstra gang! Man regner nemlig med, at de næste dinosaurspor bliver fundet netop HER! Det var også her, de mange pottemagere i Rønne gravede deres ler op i forrige århundrede.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv