Feriehus til den aktive familie med en fantastisk beliggenhed med panoramaudsigt til Ferring Sø
Hus-ID: 521Skal din næste ferie med familien, være en ferie med mulighed for en masse aktiviteter både ude og inde så har I muligheden her. Tæt ved havet og med perfekt beliggenhed ved Ferring Sø.
Indretning
Delvis renoveret fritidsbolig. Lyst og rummeligt indrettet med stort opholdsrum med stort nyt køkken og spisestue. Fra køkkenet er der en fantastisk udsigt over Ferring Sø.
Huset har 5 gode soverum, det ene soverum med dobbeltseng og 3 af soverummene er med 2 enkelt senge og det sidste soveværelse er med 4 køjesenge og der er 2 madrasser.
I huset er der 2 pæne badeværelser med brus. Entre med vaskemaskine.
BEMÆRK – loftshøjden er flere steder kun 2 meter, da huset er med original loftshøjde fra 1907.
Den gamle garage er indrettet, som et stort aktivitetsrum med mulighed for at spille badminton (banen måler 6,1 m x 11.4 m), bordtennis, bordfoldbold, dart og air hockey.
OBS.: I garagen er der ingen opvarmning.
Udendørs
Huset ligger på en 20.000 m2 stor naturgrund og med egen sti til Ferring Sø.
På den 40 m2 terrasse findes havemøbler og 2 liggestole samt grill.
På grunden er der Beach volleyballbane samt 2 hængekøjer. Der er rigtig god plads til at lege og spille bold.
Til huset hører 5 kajakker og 2 stand up paddle boards, kun til brug i Ferring Sø.
Redningsvest er påkrævet og der er nogle i huset, dog ikke i alle størrelser.
Beliggenhed
Huset ligger bare få minutters gang fra Vesterhavet og den dejlige sandstrand.
Her er mulighed for at tage en frisk dukkert i bølgerne, fiske, lege og bygge sandslotte på stranden.
Nyd den skønne natur lige udenfor døren. Trav en tur rundt om søen eller op til Bovbjerg Fyr.