Char­me­ren­de, stråtækt sommerhus – hyggelig na­tur­grund med ud­sigts­bænk

Hus-ID: 521
Sommervej 62, Skodbjerge
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette char­me­ren­de, stråtækte træsommerhus er stedet for jer, hvis I vil koble helt af og bare nyde fe­ri­e­da­ge­ne i fred og ro helt uden for­styr­ren­de elementer. Huset er simpelt, men kom­forta­belt indrettet, og udelivet kan nydes på det solvendte ter­ras­se­miljø eller fra udsigtsbænken på toppen af na­tur­grun­dens klit. Og trænger I til en frisk dukkert, har I blot fem minutters gang til stranden og Ve­ster­ha­vet.

Indendørs

Fe­ri­e­hu­set emmer af klassisk som­mer­hus­char­me som vi husker den fra barn­dom­mens ferier i som­mer­lan­det. Fridagene behøver ikke blive for­styr­ret af summende mo­bil­te­le­fo­ner og tabletter, for huset har ikke internet, og tv’et byder kun på de to store, danske kanaler. I stedet kan I bruge aftenerne omkring spi­se­bor­det med brætspil eller læse gode bøger i so­faar­ran­ge­men­tet, mens brændeovnen varmer, og te og kakao damper. Fe­ri­e­hu­set emmer af klassisk charme, men køkkenet er moderne og ve­lud­sty­ret, og badeværelset har en fornuftig in­dret­ning med bru­se­ni­che. Ligeledes er her tre hyggelige soveværelser, der giver sen­ge­plad­ser til fire voksne og to børn.

Udendørs

Et stort, sydvendt ter­ras­se­miljø giver jer mulighed for at nyde sommerens lune dage på drømme­sen­ge­ne i solen. Ligeledes er her god plads til at servere kølig saftevand, lækker koldskål og alle dagens måltider under solen. Huset ligger godt i læ i en lille gryde mellem flere klitter, og på toppen af den nærmeste findes en udsigtsbænk med et skønt vue mod Ringkøbing Fjord og “havb­jer­ge­ne”.

Be­lig­gen­hed

I skal blot gå hen over “havb­jer­ge­ne”, før I står på den langstrak­te, hvide sand­strand med Ve­ster­ha­vet foran jer. En kølig dukkert frisker op på de varme sommerdage, og når Ve­sten­vin­den blæser, er stranden et skønt sted at gå tur og opleve ele­men­ter­nes rasen. Fjordens vand er mere stille, og her kan I lægge spad­se­re­tu­ren omkring den idylliske Vin­ter­le­je Havn, der byder på en hyggelig, maritim atmosfære. Holmsland Klits bølgende klithede gennemskæres af en cykelsti fra Ny­min­de­gab til Søndervig, og her kan store såvel som små trygt begive sig ud på udflugter på de tohjulede. Morgenbrød og dag­lig­va­rer kan hentes ved Købmanden i Bjer­re­gaard fem kilometer fra adressen, og køreturen til bu­tik­ker­ne og spi­se­ste­der­ne i Hvide Sande klares på ti minutter.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.



Andre faciliteter

2 børn
4 voksne
67 m² hus
Bygget i 1973
Delvis renoveret i 2018
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

250 m til kysten
10,0 km til re­stau­rant
24,0 km til golfbane
11,0 km til svømmehal
250 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse