Stilfuldt byhus i hjertet af Gudhjem
Hus-ID: 5561Indendørs
Et gammelt hus i en del af en gammel gård i Gudhjem. Huset er renoveret indvendigt for at give god plads til 2 personer. Huset er med lavt til loftet og niveauforskelle og en stejl trappe til 1. sal. Dette hus er ikke for gangbesværede. I stueplan finder du det funktionelle køkken samt spise- og opholdsstuen. Køkkenet har køleskab og lille fryser samt Smeg-hvidevarer. Der er ingen opvaskemaskine. Der er varmepumpe, brændeovn samt radiatorer til ophold uden for sæsonen. Husets TV-pakke indeholder mange kanaler - blandt andet danske/svenske/tyske/franske. Internettet er hurtigt og pålideligt. Fra stuen er der udgang til lukket have og terrasse med gasgrill og havemøbler. På 1. sal er der badeværelse med toilet, bruser og en lille vaskemaskine samt to dobbeltsenge fordelt på to værelser. Alt i alt et godt og komfortabelt hus i hjertet af Gudhjem.
Udendørs
Udenfor er der en naturhave/grund med et lille område med græs og havemøbler. Det er et stille område midt i byen, da du er lidt væk fra fest og farver. Morgensol er godt til kaffen og morgenmaden i haven. Haven er naturlig og lurvet. Gårdspladsen deles med stuehuset. Er bilen med, skal den parkeres ved kirken og ikke på gårdspladsen.
Beliggenhed
Sommerhuset er placeret bagved hovedhuset i hjertet af Gudhjem, men fredeligt tilbagetrukket ved Gudhjem Kirke. Gå en tur i Holkadalen og videre op til Gråmyr, en sø med røde åkander og fredfyldt stemning. Du er blot få minutters gang fra Gudhjems mange skønne restauranter og det hyggelige og pulserende sommer-liv på havnen. Fra havnen kan man sejle til Christiansø eller til Helligdomsklipperne, en utrolig smuk tur, hvor det er muligt at gå iland ved Helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum. Er man frisk, kan turen tilbage til Gudhjem ske via kyststien. Rigtig god ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv