Dejligt sommerhus nær Ring­kø­bing Fjord med udsigt til Haurvig Kirke

Hus-ID: 557
Laust Diges Vej 45, Haurvig
8 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Hundevenlig

Den fine udsigt til Haurvig Kirke, de solrige terrasser, det lækre spa-badeværelse og den hyggelige stue med brændeovn og alkove. Det er bare et lille udvalg af alt det gode, der venter jer i dette dejlige sommerhus, der ligger bare 200 meter fra Ringkøbing Fjord.

Indendørs

Som­mer­hu­set har en vel­gen­nemtænkt in­dret­ning, så seks voksne og to børn kan sagtens holde ferie sammen. Tre soveværelser ligger godt fordelt, og i stuen finder I en kom­forta­bel alkove med madras. Derudover er der madrasser på hemsen, så den egner sig også til over­nat­ning eller som børnenes privat hyggekrog i løbet af dagen. Hele familien kan samles i stuen, der har et skønt ly­sind­fald, pænt trægulv, brændeovn og andre gode sager – inklusiv et stort fladskærms-tv med parabol, Chro­mecast og dvd/Blu-Ray-afspiller. I får desuden fine ar­bejds­for­hold i det åbne køkken, og hvis I skal vaske tøj, er der kom­bi­va­ske­ma­ski­ne i entréen. Med to skønne badeværelser kommer I for­ment­lig ikke til at stå i kø for at få et brusebad. Dog kan der være rift om det store badeværelse, der er lækkert indrettet med spabad og sauna.

I som­mer­hu­set er der ba­by­ba­de­kar og puslepude til de al­le­ryng­ste, og familiens firbenede ven er for øvrigt velkommen.

Udendørs

Ude i det fri er der taget hensyn til små børn og hunde, for den store havegrund er helt aflukket med hegn og be­plant­ning. Børnene kan gynge og lege i sand­kas­sen, og hele familien kan spille bold på græsplænen. Om aftenen er det hyggeligt at samles ved bålstedet for at bage snobrød, og na­tu­rel­sker­ne kan overnatte i shelteret, der har plads til tre personer – bare husk at medbringe soveposer! På en solrig sommerdag kan dri­ver­li­vet foregå i havemøblerne på den store sydvendte terrasse eller på den nord­vend­te mor­gen­ter­ras­se, der har flot udsigt mod Haurvig Kirke.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­set ligger for enden af Laust Diges Vej i et roligt område, bare 200 meter fra Ringkøbing Fjord. Fra fjord­bred­den kan I nyde de naturskønne om­gi­vel­ser og flotte so­l­op­gan­ge, og hvis I har medbragt havkajak eller kano, kan I stævne ud fra en lille fjordhavn nær huset. Ve­ster­ha­vet ligger ikke meget mere end en kilometer væk, og turen derhen går via små stier gennem Haurvigs hede- og klit­land­skab. På cykel eller i bil kan I køre nordpå til havnebyen Hvide Sande, der har mange fri­tidstil­bud og et glimrende udvalg af butikker, røgerier og spi­se­ste­der.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

2 børn
6 voksne
1 stk husdyr
91 m² hus
Bygget i 2006
1 stk etager i lejemålet
Udsigt over landskab

Rum

Alkove
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Hems
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

8,0 km til re­stau­rant
22,0 km til golfbane
2,5 km til svømmehal
200 m til fjorden

Regler

Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse