Hyggeligt træhus med havudsigt ved Sandkås
Hus-ID: 6683Indretning
Her dagens vigtigste rum, stue, spiseområde og køkken, forenet i det samme lyse og indbydende rum. Opholdsområdet ligger bagerst i rummet og spiseområdet er placeret ved de store vinduer, hvorfra der er en storslået udsigt over Østersøen. Det funktionelle køkken ligger ved siden af spiseområdet, og fra køkkenet er der udgang til en møbleret overdækket terrasse. Et godt hus til den lille familie.
Udendørs
Fra terrassen kan udsigten over Østersøen nydes, huset ligger højt på en stor grund hvor der ligger flere huse. Her er roligt og god plads til, at børnene kan byde de voksne op til leg. Terrassen vil hurtigt blive familiens samlingssted, her kan alle dagens måltider nydes. Start dagen med i fred og ro at nyde friskbagt brød fra Brugsen i Tejn, og frokosten med lækre røgvarer fra Nordbornholms Røgeri. Middagen bør tilberedes på grillen, der er gode muligheder for at finde velsmagende borholmske lækkerier, til grillen. Det er en pragtfuld måde at slutte dagen på. Har I bilen med kan den parkeres ved huset.
Beliggenhed
Huset ligger i Sandkås, her er ikke langt til god og børnevenlig sandstrand. Er I til en frisk gåtur, kan I tage turen fra Sandkås til Allinge langs kysten, hvor I går mellem og over klipperne, det er en utrolig smuk tur. Storedalen er en af Bornholms sprækkedale og strækker sig fra Nydam, tæt på Rutsker, over Olsker til kysten ved Sandkås. Storedalen er smuk hele året, om foråret er det anemoner og ramsløg der pryder dalen og om vinteren gør sne og is dalen til et eventyrområde. Sommer og efterår er dalen flot pyntet med bregner og mos, efeuen snor sig op ad klipper og træer, det er så absolut en tur I bør prøve. På vejen gennem Storedalen støder I på en jordvold, det er et levn fra jernbanen der gik mellem Allinge og Rønne fra 1913 til 1953. Området omkring Sandkås byder på mange oplevelser, besøg Destination Bornholms hjemmeside og find flere spændende oplevelser, der vil give jer den ferie I ønsker.