Ferielejlighed med udsigt til Østersøen og Hammerknuden
Hus-ID: 6802Velkommen indenfor
Lejligheden er beliggende i tidligere feriecenter som er opført i 1979. De er arkitekttegnede og det ses på den harmoniske indretning. Lejligheden er i 2 etager og du kommer ind i en lille entre og derfra til det rummelige og funktionelle køkken med spiseplads. Via trappen er der adgang til den hyggelige TV-stue med udsigt til Østersøen og Hammerknuden med Hammerfyr. Fra TV-stuen er der adgang til balkonen. Lejligheden har to gode soveværelser med sammensatte enkeltsenge. Derudover er der to separate gæstesenge, som kan klappes ud og benyttes. Badeværelset er stort og indrettet med toilet, bruseniche og gulvvarme. Vaskemaskine og tørretumbler er tillige placeret i badeværelset. Fra spisestuen er der udgang til en lille overdækket terrasse med havemøbler og udsigt til legepladsen. Den helt rigtige lejlighed til ferie med familie eller venner.
Nyd livet udenfor
Lejligheden har to overdækkede terrasser med havemøbler og grill samt en lækker balkon på 1. sal. Tag jeres yndlingsdrik med ud på terrassen når I griller og nyd udsigten til de grønne områder der omkranser lejlighederne. Er børnene på legepladsen med gynger og vippe, som er på den store fællesgrund med havemøbler samt petanquebane og bålplads, vil I også kunne se dem herfra. Gå en tur ud på balkonen og kig på Østersøen eller Hammerknuden imens nattergalen synger fra træerne i området. Skoven omkring lejligheden giver en naturlig ro som kan nydes terrasserne. Bilen kan køres ned til lejligheden når bagagen skal ud og ind, men skal på den fælles parkeringsplads.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Lejligheden er beliggende i let skov og i gåafstand fra både Hammershus, Hammerhavn og Hammerknuden med fyret. Der er sti til Sandvig og Allinge på den modsatte side af landevejen, hvor I også finder stenbrudsmuseet. Hammershus er altid et besøg værd og det nye besøgscenter fortæller på en rigtig god og spændende måde om Hammershus historie. I Hammerhavn er der mulighed for at spise frokost fra Hammerhavns Kiosken, som er berømte for deres lækre sandwich. Før eller efter frokost kan I benytte nogle af de mange aktivitetstilbud i havnen. Det er også her I kan opleve noget af Bornholms smukkeste natur. Der er 4 ladestandere ved depotet på Sænevej, som ejere, sommerhusgæster og andre udefra kan benytte og foretage opladning af elbil. Vi ønsker jer en rigtig god ferie.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv