Sommerhus 70068, Thorsminde, til 10 personer og 2 husdyr
Hus-ID: 70068Indendørs
Et dejligt og nyrenoveret feriehus beliggende midt i Thorsminde ikke langt fra Vesterhavet, badestrand, Nissum Fjord og dagligvarebutik. I det godt udstyrede køkken, er der god plads til madlavning og hygge ved spisebordet sammen med familien. Pænt badeværelse med bruser. 4 gode værelser med elevationssenge, og 1 værelse med 140x200 seng. Dejlig stor entre med vaskemaskine og tørretumbler. Aktivitetsrum med billardbord og TV. Husdyrgebyr 200 Dkr. pr. hund.
Udendørs
Udenfor huset er der en dejlig vestvendt terrasse, her kan man sidde og nyde solen samt den friske Vesterhavsluft. Indkørslen er flisebelagt og med gode havemøbler. Huset har en lukket have, som er ideel til hunde og børn. I huset må der komme 2 hunde med.
Beliggenhed
Huset er beliggende i den lille Havneby Thorsminde, som ligger på den smalle tange langs Nissum Fjord. Både den sydlige og nordlige ende af fjorden er udlagt som vildtreservat for mange slags fugle. Huset ligger også i gåafstand til dejlig badestrand bagved Strandingsmusset i byen. Thorsminde har et hyggeligt havneområde, samt Strandingsmuseet St. George med udkigstårn, dagligvarer butik, Thorsminde Outdoor og Nørgaard Fisk & Røgeri. Et skønt sted både sommer og vinter. Er man til lystfiskeri er stedet det perfekte. Her er mulighed for både fiskeri ved hav og fjord. Hvis man vil bade i havet, er der i sommermånederne et redningstov sat op.
Velkommen til Vestkysten, stedet hvor hverdagens stress og jag kan parkeres for en stund