Hyggeligt sommerhus i Thyborøn med spa og sauna
Hus-ID: 715Drømmer I om at tilbringe ferien i et hyggeligt sommerhus midt i Thyborøn? Så skal I kigge nærmere på dette gode eksemplar, der ligger tilbagetrukket på en lille vej blot 250 meter fra stranden.
Indretning
Når I holder til i Thyborøn, er der masser at se og opleve, men det kan nu også betale sig at slappe af hjemme i sommerhuset.
Det kan blandt andet foregå på badeværelset, der er udstyret med både spabad og sauna – bare forestil jer en tilbagelænet eftermiddag her uden andet på programmet end wellness og afkobling.
Det er også rart at tilbringe tiden i opholdsrummet, hvor stue og køkken er samlet. Det pæne møblement passer godt ind i rummet, der har gennemstrømmende lysindfald, loft til kip og brændeovn, og så er der for øvrigt gulvvarme, for det er der overalt i stueplan. Samme etage byder på et soveværelse med direkte udgang til en terrasse, og på førstesalen finder I yderligere to soveværelser, der charmerer med skråvægge og lyse trælister på væggene.
Udendørs
To afskærmede terrasser ligger på hver sin side af sommerhuset, så I kan sætte jer der, hvor solforholdene er bedst. Der er selvfølgelig havemøbler til rådighed og også en grill, hvis I vil tilberede maden ude i det fri.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger tilbagetrukket på Limfjordsvej og bare 250 meter fra stranden, og det gør det nemt at starte eller slutte dagen med en dukkert i Vesterhavet. Vil I på en hyggelig udflugt, ligger huset meget tæt på trinbrættet ved Thyborøn Kirke, der ligger på den lokale jernbanestrækning VLTJ. Toget kører fra Thyborøn til den fine havneby Lemvig, og hvis I ikke vil med hele vejen, kan I stå af på en af de små stationer langs med vestkysten. Der er nu også god grund til at blive i Thyborøn, hvor I blandt andet kan opleve Jyllands Akvariet, Sea War Museum og Sneglehuset. Giver synet af Vesterhavet jer lyst til at komme ud på vandet, er der mulighed for at tage på sælsafari fra havnen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv