Stort feriehus med panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord
Hus-ID: 717Dette skønne sommerhus har en fantastisk adresse midt i Hvide Sande – meget tæt på slusen og med udsigt til Ringkøbing Fjord fra stuen, det ene soveværelse og udearealerne.
Indendørs
Den skønne fjordudsigt og centrale beliggenhed er bestemt ikke de eneste kvaliteter, for husets moderne arkitektur og hyggelige indretning er også med til at gøre ferien mindeværdig. Mere præcist er der tale om et rækkehus i to plan fra 2004. Inden døre får I hele 116 m2 at brede jer på, og planløsningen byder blandt andet på to badeværelser, to soveværelser, et køkken og en stue – så kort sagt har I god plads og fine ferieforhold til fire personer. Begge badeværelser har wellness-faktor, for ene er med sauna og det andet med spabad. Udsigten til vandet imponerer fra stueetagens soveværelse og førstesalens stue, og i sidstnævnte kan I også hygge jer med filmaftener i sofaafdelingen nær brændeovnen. Køkkenet byder på en dejlig spiseplads og har direkte adgang til et ugeneret gårdmiljø, og herfra kan I fortsætte ind i et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, fryser og fiskerenseplads.
Udendørs
Udearealerne er – præcis ligesom selve huset – gennemført dejlige. Mod syd har I både en terrasse og en lille altan at nyde solen og fjordudsigten på, og på den anden side af huset venter et lukket gårdmiljø, hvor der også er skønt at være. Der er grill til rådighed, og havemøblerne og liggestolene skal nok sørge for, at I får det behageligt.
Beliggenhed
Fra huset har I vitterligt kun få meter til Ringkøbing Fjord, og I skal Ikke gå mange skridt, før I kommer til slusen og Hvide Sandes gode fiskepladser ved havnen. Der er også mulighed for at fiske i Vesterhavet, fjorden og flere put and take-søer på Holmsland Klit – og hvis I har heldet med jer, er det skønt, at sommerhuset har både fiskerenseplads og dybfryser. Fra huset har I desuden kort gåafstand til Hvide Sandes bymidte, hvor I kan ose i butikker, købe ind til aftensmaden eller gå ud at spise på en af de lækre restauranter. Vesterhavets smukke strande kan I gå eller cykle til på kort tid, og hvis I vil på en længere udflugt, kan I begive jer ud i Holmsland Klits smukke natur.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.