Flot feriehus fra 2004 med spa, sauna og central adresse i Hvide Sande
Hus-ID: 727Slusehusene er en samling af moderne feriehuse, der ligger helt centralt i Hvide Sande nordøst for afvandingsslusen. Netop dette hus ligger midt i byggeriet i anden række til vandet, og det er indrettet med spa og sauna på badeværelserne samt en skøn opholdsstue med brændeovn og udsigt til Ringkøbing Fjord.
Indendørs
Inden døre i det 116 m2 store sommerhus hviler der en lys og indbydende atmosfære over alle rum. Opholdsstuen har loft til kip og et stort panoramavindue vendt mod syd, der inviterer solen indenfor og åbenbarer fjordudsigten. Her er også en brændeovn, og hvis I trænger til at slappe af, kan I tænde for fladskærmen og slænge jer i sofaen. I stueplan er der henholdsvis spabad og sauna på det ene og andet badeværelse, så de er også perfekte til en rolig aften hjemme i huset. I det veludstyrede spisekøkken kan I både lave mad og nyde måltidet, og når det er sengetid, kan I gå til ro på de to gode soveværelser, der ligger godt fordelt i stueplan og på førstesalen. Ved husets indgangsparti ligger et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, fryser og fiskerenseplads, hvilket er perfekt, hvis I har haft heldet med jer ved et af byens gode fiskespots.
Udendørs
Mellem bryggerset og køkkenet ligger en aflukket gårdhave, hvor I kan slappe af i havemøblerne i helt ugenerede omgivelser. Mod syd har I adgang til en dejlig terrasse fra stueetagens soveværelse, og på førstesalen kan I træde lige ud på en lille altan, der har udsigt til vandet.
Beliggenhed
Adressen lige ved slusen er helt perfekt for lystfiskere, der gerne vil bo tæt på byens bedste fiskevand – og for alle andre feriegæster er det skønt at bo midt i Hvide Sande med kort afstand til Ringkøbing Fjord, Vesterhavet og bymidten. Vestkystens smukke strande kan I spadsere til på omtrent et kvarter, og hvis I vil på restaurant eller ose i butikker, har I endnu kortere gåafstand til bymidten syd for slusen. Surfere kan boltre sig på de gode surfspots ved Ringkøbing Fjord, og der er også en kabelpark, hvis I vil prøve vandski eller wakeboard i løbet af ferien. Har I medbragt cykler, kan I glæde jer til at komme ud i Holmsland Klits naturskønne omgivelser, og de lyngklædte landskaber og bløde klitter kan I naturligvis også opleve til fods eller gennem en bilrude.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.