Centralt beliggende og meget rummeligt sommerhus i Thy´s største kystby!
Hus-ID: 733I hjertet af Nr. Vorupør og med umiddelbar nærhed til alle faciliteter i den hyggelige kystby direkte ved Vesterhavet, Cold Hawaii og Nationalpark Thy finder du dette dejlige og velholdte sommerhus.
Velkommen indenfor
Huset er indrettet til 6 personer og du må gerne medbringe op til 2 husdyr under dit ophold. Huset er meget rummeligt og der er god plads til flere generationer, familien med mange børn, eller måske to familier, som gerne holder ferie sammen. På badeværelset er der adgang til sauna og gulvvarme. Veludstyret køkken og dejligt opholdsrum med brændeovn.
Nyd livet udenfor
Dejlig terrasse, som er helt aflukket og delvist overdækket. Gode havemøbler, liggestole, grill og parasol. Kort gåafstand til læmolen, havbadet og det hyggelige miljø ved landingspladsen i Vorupør.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i hjertet af Nr. Vorupør, hvor du er omgivet af Nationalpark Thy til alle sider bortset fra mod vest, hvor det mægtige Vesterhav er nærmeste nabo. Her har du fred og ro og masser af natur i umiddelbar nærhed, samtidigt med, at den charmerende ferieby holder åbent hele året med både indkøbsmuligheder og spisesteder. Et godt valg for familiens ferie hele året rundt!
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Gratis adgang til aktiviteter
Tennis
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv