Ferielejlighed midt i Hvide Sande med vestvendt terrasse
Hus-ID: 796Dasedage på stranden ved Vesterhavet, windsurfing på Ringkøbing Fjord, lystfiskeri ved fjordens udløb i havet eller bare afslapning på terrassen med udsigt over Hvide Sandes hyggelige centrum. Det hele følger med, når I booker feriedagene i denne moderne ferielejlighed.
Indendørs
Ferielejligheden ligger på første sal i en attraktiv ejendom med elevator, og inden døre kan I glæde jer over gratis wi-fi-forbindelse såvel som tv i både soveværelset og stuen. Soveværelset har sengepladser til to personer, og i stuen giver en sovesofa yderligere to sovepladser. Det veludstyrede køkken og stuen glider i ét, og her har I god plads til at være sammen om madlavning, måltider og hyggelige aftener med brætspil, film eller tv-serier. Entréen er indrettet med garderobe, og badeværelset byder på gulvvarme, bruseniche og en vaskesøjle.
Hvis I er kommet til lystfiskerparadiset Hvide Sande med henblik på at fange sild og makrel i massevis, er det skønt, at derhører et opbevaringsrum med dybfryser med til lejligheden. Derudover kan I gratis benytte fiskerensepladsen hos Hvide Sande Camping fra ultimo marts til ultimo oktober.
Endelig kan det nævnes, at forbrug, linnedpakke og slutrengøring er inkluderet i prisen.
Udendørs
Fra soveværelset og stuen er der direkte adgang til en stor, overdækket terrasse, hvor I kan servere måltider og forfriskninger i den friske luft. Terrassen vender stik vest, så her har I også et skønt sted at nyde udsigten til havnen, nordstrandens høje vindmøller og solnedgangen over byens tage.
Beliggenhed
Når I træder ud af ejendommens hoveddør, træder I ud i Hvide Sandes centrum, som især i sommermånederne summer af liv og afslappet feriestemning. I har få skridt til flere bagere, flere gode fiskehandlere og et væld af spændende butikker samt nærmeste supermarked, og uanset om I vil spise ude eller hente lækker takeaway, har I et bredt udvalg hos byens spisesteder. Badestranden og Vesterhavet har I få minutters gang fra ferieboligen, og her såvel som på fjorden kan I surfe og paddleboarde, mens der ved Afvandingsslusen er gode fiskepladser. Lejere har gratis adgang til byens svømmehal, men der er også blot et kvarters kørsel til det tropiske badeland i Søndervig. Kører I en tur omkring fjorden, finder I smuk natur ved Skjern Enge, masser af muligheder for lystfiskeri samt hyggelige, små havne som ved Stauning, hvor I også kan besøge whiskydestilleriet. Foretrækker I cyklen, byder Holmsland Klit på gode cykelstier, der bugter sig gennem de lyngklædte klitter.
Valgfri ankomstdag
Der er valgfri ankomstdag. Her er også mulighed for korte ophold og miniferie hele året, I bestemmer selv længden af opholdet.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til svømmehallen i Hvide Sande Hallen