Lækker penthouse med tagterrasse og havudsigt
Hus-ID: 798Denne flotte og lækkert indrettede penthouselejlighed ligger midt i Hvide Sandes centrum og byder på store, lyse rum og en vestvendt tagterrasse med en skøn udsigt over byens tage til Vesterhavets blå bølger. Kort sagt er der mange gode grunde til at holde ferie her!
Indendørs
Den 165 m2 store ferielejlighed ligger på anden sal i en velholdt ejendom med elevator, og takket være den høje placering har den et skønt lysindfald og en pragtfuld udsigt over byen og havnen. De tre soveværelser giver sengepladser til seks personer, og det ene har privat badeværelse med bruseniche. Lejlighedens andet badeværelse er også indrettet med bruseniche, og her er ligeledes et tilstødende bryggers med vaskesøjle og grovkøkken. I det store opholdsområde, hvor køkken og stue ligger i åben forbindelse, er der loft til kip, og panoramavinduerne giver jer det flotteste vue over Hvide Sande og det naturskønne landskab. Køkkenet er indrettet med køkkenø, og her har I god plads til at være sammen om at lave mad. Retterne serveres let ved spisebordet, der også har god plads til brætspil. Stuens sofaarrangement er stedet, hvor I kan slappe af med en god film eller tv-serier.
Til lejligheden hører også et opbevaringsrum med dybfryser, og lystfiskere kan frit benytte fiskerensepladsen hos Hvide Sande Camping fra ultimo marts til ultimo oktober.
Endelig kan det nævnes, at forbrug, linnedpakke og slutrengøring er inkluderet i lejen.
Udendørs
Den vestvendte tagterrasse er stedet, hvor sommerens frokoster og aftenmåltider kan serveres i solen. Det er skønt at dase her med panora maudsigt over byen til havet, klitterne og havnen, og om aftenen bliver alt blot endnu smukkere i solnedgangen.
Beliggenhed
Ferielejligheden ligger midt i Hvide Sandes centrum, der i sommermånederne summer af liv. Morgenbrød, dagligvarer, frisk fisk og meget mere kan I hente hos byens mange butikker, der ligger få skridt fra hoveddøren. I har også få minutters gang til stierne langs Ringkøbing Fjord og badestranden ved Vesterhavet, og både fjorden og havet byder på rigtig gode forhold for at surfe eller paddleboarde. Ved Afvandingsslusen kan I kaste fiskesnøren ud, og området byder også på fiskesøer, ligesom der er mulighed for at komme på havet for at fiske. Lejere har gratis adgang til byens svømmehal, og der er kun et kvarters kørsel i bil til det tropiske badeland i Søndervig. Cykelstier inviterer til udflugter gennem Holmsland Klits natur, og en køretur omkring fjorden byder på masser af smuk natur.
Valgfri ankomstdag
Der er valgfri ankomstdag. Her er også mulighed for korte ophold hele året, I bestemmer selv længden af opholdet.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til svømmehallen i Hvide Sande Hallen.