Feriestemning i dejligt træhus - istandsat i 2023 og blot 280 meter fra Følle Strand - 8 personer
Hus-ID: 8105Indendørs
Du er meget tæt på god og børnevenlig badestrand, ishus og legeareal. Huset er flot istandsat i 2023 og ejer har formået at bevare god feriestemning ved at blande alt det nye med både nye og gamle møbler. Det nye sildebensparketgulv og husets oprindelige trævægge klæder det flotte lysindfald godt. Husets hjerte er det store blå køkken og det skønne alrum med et lækkert, stort spisebord, hvor familie og venner kan nyde ferien i "nærværets tegn". Fra alrummet er der terrassedøre ud til den fantastiske træterrasse, hvor der er hyggekrog, plads til at spise og grille samt spa, som du kan nyde sammen med udsigten over Kalø Vig. I alt 3 soveværelser - ét familierum med køjeseng og dobbeltseng samt adgang til stort badeværelse, ét værelse med dobbeltseng og samt ét med 2 enkeltsenge. Stort bryggers, der er praktisk og hvor der snildt kan køres en barnevogn ind samt toilet. Udestuen bruges som stue og er indrettet med gamle møbler.
Udendørs I kommer til at leve livet på terrassen, så er det sagt, men der er også fine muligheder for god aktivitet på græsplænen, når I ikke lige er ved stranden, som der er 280 meter til eller spiser is ved ishuset.
Beliggenhed
Området omkring Følle Strand er hyggeligt og forståeligt nok et meget populært ferieområde. Stranden består mest af sand og er et yndet sted for windsurfere. Fra stranden er der udsigt til Århusbugten og ikke mindst Kalø Slotsruin samt Mols Bjerge. Foran strandene er der arealer med god plads og bænke. Området ligger centralt med en god halv time til at komme til Kattegat Centret i Grenaa, Randers Regnskov, Tivoli Friheden i Århus og ikke mindst Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland samt Naturnationalpark Mols Bjerge. Er du til storby, shopping og kultur, så tag en tur til Århus – der er fine busforbindelser fra Rønde, der kører lige til Århus centrum, hvis du ikke har lyst til at tage bilen med. Eller besøg den gamle købstad Ebeltoft, der er noget helt andet med de fine, brostensbelagte gader og hyggelige skæve huse med stokroser. I handelsbyen Rønde som ligger tæt på Følle og her kan du nemt handle, spise godt og shoppe lidt.